Mulige købere melder sig til norsk storprojekt

Vindmølleprojekterne i Norge bliver aflyst og genlyst som vinden blæser. Nu bekræfter schweizere deres interesse.
Foto: Statkraft
Foto: Statkraft
RITZAU FINANS

Der er sat navn på de købere, der muligvis vil genoplive de store vindmølleprojekter i Norge, som statsejede Statkraft ellers i starten af juni droppede.

Statkraft lagde i januar op til at bruge Vestas-møller i en række vindprojekter på op mod 1000 megawatt (MW), men besluttede 4. juni, at der alligevel ikke var økonomi i ideerne på grund af lave elpriser.

Tidligere på ugen kom det dog frem i norske medier, at gløden ikke er helt slukket, især for Fosen-projektet på 600 MW, og nu pibler yderligere detaljer frem.

Over for Bloomberg News fortæller en Credit Suisse-fond nemlig, at de sammen med flere medinvestorer kigger på at køre videre med projektet.

"Vi planlægger at overtage en andel med vores norske og schweiziske partnere. Vi er åbne for at lave den sammensætning, der behøves for at realisere disse vigtige projekter. Forhåbentlig sammen med Statkraft. Hvis de vælger at stoppe, skal vi finde en anden løsning," siger Roland Doerig fra Credit Suisse Energy Infrastructure Partners til Bloomberg News.

Også schweiziske BKW Energi bekræfter over for nyhedsbureauet, at det er i dialog med Statkraft.

Den anden del af projektet, Snillfjord-parkerne på i alt 400 MW, ventes dog ikke at blive genoplivet.

Genoplivning af norsk Vestas-projekt blev kortvarig

Aflivet Vestas-projekt på 1GW rører på sig igen

Statkraft-boss: Vi opgiver alle vindprojekter i Norden

Statkraft opgiver 1000 MW vind-projekt i Norge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også