Yousee opgraderer kundernes internet og starter kundekrig

Landets største kabeltv-selskab hæver kundernes internethastighed til mindst 50 megabit i sekundet uden ekstrapris. Det skal være med til at holde på tv-kunderne.
Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto/Arkiv
Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto/Arkiv

Fra tirsdag får samtlige 400.000 bredbåndskunder i Yousee hævet deres internethastighed til 50 megabit i sekundet, uden at det koster ekstra, hvilket skal være med til at holde på kunderne. Dermed bryder TDC-ejede Yousee med den hidtidige våbenhvile på internetmarkedet.

Det skriver Berlingske Business.

Opgraderingen af kundernes internethastighed er blot første skridt i en række tiltag, der skal give Yousees konkurrenter baghjul.

"To tredjedele af kunderne vil fra tirsdag være opgraderet til den højere hastighed. Prisen forbliver uændret. Ved udgangen af i år vil alle Yousee-kunder kunne købe 300 megabit-forbindelser, og i løbet af en kortere årrække, formentlig med start hos udvalgte kunder i andet halvår af 2016, vil vi kunne tilbyde symmetriske gigabit-forbindelser, altså med en gigabit i sekundet både ind i og ud af huset," udtaler René Brøchner, direktør for Yousee, til Berlingske Business.

De Yousee-kunder der i øjeblikket har en 40 megabit-forbindelse vil blive hævet til en 100 megabit-forbindelse, eller "superbredbånd", som TDC kalder det, uden ændring i prisen. Omkring 70.000 af Yousee-kunderne skal først have udskiftet deres modem, før de kan nyde godt af den højere hastighed, som de automatisk får.

Yousee mistede i seneste kvartal 27.000 TV-kunder til konkurrenter som TV2 Play, Viasat Play og Netflix. Den udvikling skal de bedre internetvilkår være med til at vende.

TDC er klar til at plukke videre i Waoo

TDC: Yousee leverer under forventningerne

Analytiker: Waoo går i opløsning

Yousee: "Konkurrencen fejler ikke noget"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også