Overskuddet i Tysklands største energiselskab falder 15 procent

2015 bliver ikke let, fastslår Eon's direktør efter fald, der dog er mindre end ventet.
Foto: E.ON
Foto: E.ON
RITZAU FINANS

E.ON, Tysklands største energiselskab, stiger en smule på børsen torsdag, trods at bundlinjen i første kvartal af året faldt 15 pct.

Nettoresultatet landede på 1010 mio. euro fra - et fald fra 1180 mio. euro året forinden - men det er tilsyneladende mindre skidt end ventet, og selskabet fastholder da også forventningerne til hele året.

Forventningerne er langt fra så grønne som tidligere, da vindmøller presser prisen på elektricitet ned. Det rammer E.ON's kul-, gas- og atomkraftværker, og netop selskabets sorte biks planlægger selskabet at udskille i et selvstændigt selskab kaldet Uniper fra begyndelsen af næste år.

"Vi ved allerede nu, at 2015 ikke bliver let," siger EON's administrerende direktør, Johannes Teyssen, i forbindelse med regnskabet.

Foruden lavere elpriser er EON's olieforretning ramt af olieprisens deroute, og driftsresultatet (EBITDA) for den samlede forretning faldt 9 pct. år til år. Forventningerne lyder fortsat på et årligt driftsresultat i niveauet 7-7,6 mia. euro og et nettoresultat på 1,4-1,8 mia. euro.

E.ON stiger 1,5 pct. i et tysk marked præget af fald.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også