Goldman Sachs går fri af milliardkrav mod Dong

Erstatningskravet i de såkaldte Elsam-sager har vokset sig større end syv mia. kr. Men investeringsbanken fået en garanti for højst at være involveret i en fjortendedel af det beløb.
Foto: Stine Bidstrup, Polfoto
Foto: Stine Bidstrup, Polfoto

Dong Energy har hensat 485 mio. kr. til de såkaldte Elsam-sager. Et beløb der forslår sig som et træben til en dansekonkurrence i fald at samfulde sagsøgere i de omkring 1.100 sager får medhold i deres krav, når de næste forår behandles i Sø- og Handelsretten. Gruppesøgsmålet er således i størrelsesordenen 7,15 mia. kr.

Men det behøver ikke alle Dong-ejere bekymre sig om. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har i lighed med de øvrige nye investorer i det danske energiselskab nemlig fået lovning på, at det totale beløb, der skal betales til Elsam-sagerne, ikke kommer til at overstige 448 mio. kr.

Endvidere har Finansministeriet i aktstykket bag Dongs kapitaludvidelse givet de nye medejere ret til erstatning. Det skriver business.dk.

»I stedet for, at de nye investorer skal indregne risikoen, vil DONG hellere have, at de ser bort fra den. Hvis det går galt, bærer DONGs oprindelige ejere den risiko, som de allerede har, og så kompenseres de nye investorer. Og det gør de enten i aktier eller i kontanter,« siger Jyske Banks Dong-analytiker, Jens Houe Thomsen, til mediet.

Resten af den eventuelle abe kommer de gamle aktionærer til at hænge på.

Sagerne stammer fra 2004 og var rettet mod det dengang konkurrerende elselskab Elsam, men statens energiselskab overtog de eventuelle forpligtelser, da man købte Elsam tilbage i 2006. Både Konkurrencestyrelsen og Konkurrenceankenævnet har tidligere afgjort, at Dong skulle betale pengene til sagsøgerne. Dong ankede siden sagerne.

SF afventer Dong-svar fra Corydon

DF-formand: Uhørt at skjule oplysninger om Dong-salg

Medie: Afgørende notat om Dong-salget blev holdt skjult

Goldman får sidste ord over Corydons nye Dong-krav

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også