I forhold til andre energiselskaber har den statslige energikoncern Dong spredt sine investeringer i mange ting - havvind, naturgas og kul.

Investeringerne har ikke været rentable nok, blandt andet på grund af finanskrisen, og derfor er Dong havnet i en situation, hvor tilførsel af ny milliardkapital er nødvendig.

Og glipper det denne gang, vil det være uendelig svært at gøre et nyt forsøg. Det siger aktieanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen.

"Mange ting er gået DONG imod. Det er et sammensat selskab med mange forskellige aktiviteter, men det har også været styret af staten i forhold til, hvad man har tilladt DONG at bevæge sig ind på og hvad man mente, selskabet skulle favne.

"Investeringerne har ikke alle været rentable, som man troede, og det har resulteret i stor gæld og vigende indtjening samtidig med, at man har haft nogle visioner for grøn energi".

"Glipper det nu, vil det være svært med et nyt forsøg. Det vil blive en meget svær og hård øvelse, at få investorer til at skyde penge ind i DONG, når politikerne har svært ved at finde ud af, hvad de vil," siger Jacob Pedersen til Ritzau.

En investering med risiko

Årsagen er det meget mudrede politiske billede om den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs kommende ejerandel på 19 procent af DONG.

"Goldman Sachs har fået temmelig vide fordele med flere udsides end downsides, men DONG er heller ikke risikofrit at investere i," siger Jacob Pedersen med henvisning til blandt andet også et søgsmål fra tidligere Elsam-ejere.

"De har sagsøgt DONG for 4,4 milliarder kroner med en påstand om, at DONG har misbrugt sin dominerende stilling på el-markedet. Taber DONG den sag, venter der en milliardudgift," siger Jacob Pedersen.

Det potentielle tab anser DONG imidlertid som urealistisk. I det aktstykke, der beskriver aftalen, giver selskabet ligefrem en garanti for, at "det totale beløb, der er eller skal betales i forhold til de såkaldte Elsam-sager" ikke vil overstige 448 mio. kr.

Læs aktstykket og garantierne her.

Da staten som ejer tilsyneladende står fast på, at der ikke skal skydes flere penge ind i DONG, er der kun privat kapital tilbage, og Goldman Sachs ejerandel på 19 procent vil forbrugerne ifølge aktieanalytikeren ikke mærke noget til.

"Det er dyrt at være fattig. Da staten ikke ønsker at spæde til, så må man også acceptere nogle vilkår. DONG er et sted, hvor man har brug for pengene. Kommer der ikke mere kapital til, kan DONG blive tvunget til at sælge ud af flere aktiviteter".

"Og det kan være aktiviteter, der skulle støtte Danmark som foregangsland på det grønne energiområde," siger Jacob Pedersen.

Ritzau