Dong håber på håndfuld biogasanlæg

"Der er en lille opblomstring i biogasbranchen, men forventningen i branchen er også, at der kan komme en stille periode nu," siger Dongs chef for biogasopgradering.
Dong opførte Danmarks første opgraderingsanlæg til biogas i 2011 på Fredericia Central-renseanlæg. | Foto: Dong Energy
Dong opførte Danmarks første opgraderingsanlæg til biogas i 2011 på Fredericia Central-renseanlæg. | Foto: Dong Energy

Sidste uge offentliggjorde Dong Energy, at man har indgået en aftale med Linkogas om at aftage og opgradere biogas, og i dag åbner selskabet et nyt anlæg ved Horsens, der har været fire år undervejs.

Det er Horsens Bioenergi, der står for selve biogasanlægget, mens Dong står for den del, der opgraderer gassen, så den kan sendes ud i naturgasnettet. Gassen baseres på husdyrgødning og organisk affald fra et Danish Crown-slagteri og skal forsyne 4.000 husstande med grøn gas.

Udover anlægget i Horsens har Dong et opgraderingsanlæg i Fredericia, mens anlægget, der leveres til Linkogas, opføres ved Lintrup i Vejen Kommune.

Håber på en håndfuld

Hos Dong er det især vindmøller, der løber med overskrifterne, og noget stort forretningsområde bliver den grønne gas da heller aldrig,men der er appetit på mere.

"Vi har en målsætning om at få en håndfuld opgraderingsprojekter, og vi håber på et par stykker mere i de kommende år," siger Asger Myken, der er lead business developer, til EnergiWatch.

Han fortæller, at anlæggene koster et tocifret millionbeløb.

"Så kommer der tilslutningsomkostninger oven i, som også er et væsentligt millionbeløb. Det er ikke så meget som biogasanlægget, men det er en vigtig post alligevel".

Komplicerede anlæg

Historisk har mange danske biogasanlæg kæmpet med både teknik og lønsomhed, og statens energiselskab har da heller ingen planer om, at man vil kaste sig over den del, sådan som det tidligere Naturgas Fyn (nu kaldet NGF Nature Energy) og E.on har besluttet at gøre.

"Vi går ikke ind i biogas, fordi vi mener, det er komplekst, og der er andre, som er bedre til det end os, hvorimod det med at opgradere biogassen er tættere på det, vi har erfaring med. Vi har gastekniske kompetencer og folk, der kan drifte anlæggene," siger Myken.

Der er i den senest tid indløbet flere positive nyheder, set med biogas-briller, fordi EU tidligere på året endelig fik skabt klarhed om støttevilkårene, der blev vedtaget i energiforliget fra 2012. Meget tyder dog på, at biogas-festen kan blive afbrudt, allerede inden den for alvor kommer i gang. Derfor forventer Dong heller ikke den store vækst.

"Der er en lille opblomstring i biogasbranchen, fordi energiforliget hævede støtten og gjorde det muligt at komme på nettet, ligesom der var en runde med anlægstilskud. Men forventningen i branchen er også, at der kan komme en stille periode igen om et par år," siger Asger Myken.

Fakta om Horsens Bioenergi:

- Anlægget vil producere ca. 7 mio. m biometan årligt, hvilket svarer til forbruget i mere end 4000 naturgasfyrede boliger.

- Horsens Bioenergi har opført og ejer biogas-anlægget. DONG Energy har opført og ejer opgraderingsanlægget. Parterne har indgået en 15-årig aftale om køb af biogas.

- Opgraderingsanlægget er leveret af Malmberg via en rammeaftale, DONG Energy og Malmberg har indgået.

- Biogasanlægget vil producere biogas på basis af gylle fra landmænd og industrielt organisk affald. En vigtig del af dette er slagteriaffald fra Danish Crowns store slagteri i Horsens, som biogasanlægget ligger meget tæt på.

Bønder glade for gyllegas-aftale med Dong

Nature Energy tager spadestik til nyt biogasanlæg

Biogas løftes af støttekroner

Energiselskaber har skudt en biogasfest i gang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Astrid Vellguth

Indtjeningen daler hos Total Energies

For abonnenter

Læs også