Topchef i Danske Commodities stopper

Torben Nordal Clausen træder tilbage fra posten som CEO i energihandelsselskabet Danske Commodities.
Det oplyser selskabet med base i Aarhus i en pressemeddelelse.
"Som følge af forskellige syn på, hvordan vi skal fortsætte med at udvikle Danske Commodities, har Torben Nordal Clausen valgt at opsige sin stilling som CEO i virksomheden," lyder det i meddelelsen.
Torben Nordal Clausen har været chef for energihandleren med de flotte vækstrater i de sidste fire år, men i den næste tid bliver det stifter og bestyrelsesformand Henrik Lind, som indtager rollen som CEO.
Fortsætter kurs
Det oplyses, at Torben Nordal Clausen står til rådighed for Danske Commodities i den kommende periode og er med til at sikre en grundig overlevering til den nye ledelse.
”Torben Nordal Clausen har spillet en central rolle i de sidste fire år, og har været med til at udvikle virksomheden til vores nuværende position. Vi har haft et forrygende samarbejde og Torben Nordal Clausen har bidraget med stor passion og visionær ledelse gennem tiden,” udtaler Henrik Lind.
Nordal afviser fyring fra Danske Commodities
CFO stopper også hos Danske Commodities
”Vi fortsætter kursen i vores nyligt lancerede strategi, More Passion for Energy, og den retning, der er sat. Energimarkedet er i en markant udvikling, og vi vil fortsætte med at skabe værdi i form af fleksible og innovative løsninger til vores kunder og modparter,” slutter Henrik Lind.
Selskabet har ellers leveret en stribe flotte regnskaber, og alene sidste år blev det således til et nettoresultat på 243 mio. kr., hvilket var 12 pct. bedre end i 2012.
Danske Commodities med nyt rekordregnskab
Henrik Lind: "Jeg har også været heldig"
Relaterede artikler:
CFO stopper også hos Danske Commodities
For abonnenter
Nordal afviser fyring fra Danske Commodities
For abonnenter
Danske Commodities med nyt rekordregnskab
For abonnenter