Greentechs produktion faldt i oktober

Greentech Energy Systems havde i oktober tilbagegang i elproduktionen sammenlignet med samme periode året før.
Det fremgår af selskabets månedlige opdatering.
Inden for vind producerede Greentech netto 26.608 MWh mod 28.310 MWh i oktober
2012. Og inden for sol blev der i alt produceret 4.235 MWh - en tilbagegang fra 41.64 MWh sidste år.
Vindenergiproduktionen var ifølge Greentech 12 pct. over forventningerne, og det skyldtes gode vindforhold i Italien og Spanien, påpeger selskabet. Omvendt var Danmark, Tyskland og Polen præget af ringe vejrlig i måneden.
Produktionen for solanlæggene var lidt under ventet niveau grundet varierende solindstråling i både Italien og Spanien, fremgår det.
/ritzau/FINANS