Flere energiselskaber halter efter, når det gælder om at tilbyde en konkurrencedygtig løn, der kan tiltrække de rigtige chefer.

Sådan lyder det fra flere sider som reaktion på EnergiWatchs lønopgørelse for ti af de største danske energiselskaber.

”Af historiske årsager har cheferne i energiselskaberne ikke været højt lønnet, og det er de stadig ikke,” siger professor i ledelse på Aalborg Universitet, Anders Drejer.

Stor forskel på lønnen i energitoppen

For selv om markedet er blevet liberaliseret, har mange af de forbrugerejede energiselskaber ifølge professoren en kultur, der gør, at lønningerne ikke flugter med resten af erhvervslivet.

”Det er måske den lokale smed, der sidder i repræsentantskabet, og som er med til at bestemme lønniveauet. Derfor er det svært at sætte lønningerne op, for så bliver folk bare forargede. Misundelsesfaktoren er simpelthen større,” forklarer Anders Drejer og siger, at det ikke kun er repræsentantskabet, der har en gammeldags og sløv tankegang – ledelserne selv mangler også pondus:

”Uden at nævne navne vil jeg sige, at nogle af de medlemmer af bestyrelser og direktioner, jeg har mødt blandt energiselskaberne, virker lidt fodslæbende. De gør, lige som de altid har gjort, og dermed får man ikke udviklet energimarkedet, som man burde.”

If you pay peanuts…

Samme melding kommer fra Morten Diederich, partner og afdelingsdirektør i headhunterfirmaet Compass Human Resources Group. Han mener, at lønningsniveauet blandt mange af de lokale energiselskaber generelt er alt for lavt, og ifølge ham skyldes det bl.a. A.M.B.A.-ejerstrukturen, som har en afgørende betydning for lønniveauet. Dertil kommer, at der simpelthen mangler viden om konkurrencedygtige lønninger.

Her er USA's fem bedst betalte energi-CEO's

”Dem, der sidder i et repræsentantskab, ved ikke nødvendigvis, hvad lønniveauet er for en topchef i energibranchen, og samtidig er der ikke tradition for at se løn som et konkurrenceparameter,” siger headhunteren, som i lighed med Anders Drejer mener, at det kan spænde ben for selskaberne:

”De lokale energiselskaber får ikke de bedste ledere, fordi de ikke giver en løn, som de bedste ledere kan få andre steder i branchen. Man siger jo gerne, at ”if you pay peanuts, you get monkeys”, og hvis en dygtig chef ved, at han kan få fire mio. kr. et andet sted, så arbejder han ikke i et energiselskab for 1-2 mio. kr.”

Jysk sindighed

Professor Anders Drejer vurderer, at en topchef i en normal privat virksomhed med en omsætning på 2,5 mia. kr. typisk tjener 4-5 mio. kr. Derfor ryster han på hovedet over, at Holger Blok, adm. direktør for EnergiMidt, som i 2012 omsatte for 2.488 mio. kr., ”blot” indkasserede en løn på 1,2 mio. kr.

Spørger man Holger Blok selv, kan han ikke forklare, hvorfor selskabet lønmæssigt ligger i bunden blandt de ti selskaber, udover hvad han kalder ”almindelig midtjysk sindighed.”

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Han tilføjer, at direktørlønnen i branchen grundlæggende har været historisk bestemt og flugtet med, hvad en kommunaldirektør har tjent. Den praksis er der ikke ændret ved i EnergiMidt.

”Der har ikke været tradition for, at man har gået ud og fundet et lønniveau som i private virksomheder. De gange, hvor det er blevet foreslået at sætte lønnen op hos os, er det blevet skudt kraftigt ned af repræsentantskabet,” siger Holger Blok.

Her tjener energibosserne mest

1) De bestyrelsesmedlemmer, der sidder i revisions- og risikokomiteen eller vederlagskomiteen, har desuden et honorar, og direktionen har også et resultatafhængigt lønelement

2) Direktionen har desuden et resultatafhængigt lønelement