Lægfolk jonglerer med milliarder.

Sådan lyder meldingen i dagens Politiken, hvor flere kritiserer, at bare fordi man sidder i det lokale byråd, har man ikke nødvendigvis kvalifikationerne til at deltage i milliardstore beslutninger på f.eks. energiområdet.

Mange kommunalpolitikere sidder nemlig automatisk også i bestyrelserne i lokale forsyningsselskaber, men det er ikke nødvendigvis en god ide, lyder det bl.a. fra byrådsmedlem i Helsingør Kommune, Per Slot, som også sidder i bestyrelsen i Helsingør Forsyning.

Han fortæller til avisen, at han ikke følte sig tryg ved at deltage i en beslutning om et nyt kraftvarmeværk til 400 mio. kr.

"Hvordan søren skal jeg vide, hvor meget vi skal give for det? Jeg har ikke forudsætningerne," udtaler han til avisen.

En rundspørge fra Politiken blandt 790 lokalpolitikere med sidehverv viser samtidig, at blot en ud af tre byrådspolitikere, der varetager bestyrelsesposter i f.eks. et forsyningsselskab, har modtaget et kursus eller en anden form for introduktion til bestyrelsesarbejdet af kommunen.

Og når det gælder de overvejende grunde til, at lokalpolitikeren sidder i bestyrelsen, svarer kun 10 procent, at det er, fordi vedkommende er den mest kompetente til opgaven. Det vækker kritik:

"Der er en risiko for, at det ikke er en kvalificeret måde, at opgaverne bliver varetaget på, og det er bekymrende," udtaler Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS, Handelshøjskolen i København, til avisen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Han bakkes bl.a. op af den tidligere teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Klaus Bondam, der via sin post var født bestyrelsesformand for Centralkommunernes Transmissionsselskab, CTR, der hvert år indkøber og leverer varme for to milliarder kroner. Det faldt ikke den edb- og skuespilleruddannede Bondam let:

"I starten fattede jeg ikke en brik af, hvad der foregik, og måtte bede ledelsen om at omskrive bestyrelsesmaterialet, så menigmand kunne forstå det. Jeg gjorde mig derfor til talsmand for, at bestyrelsesmedlemmerne skulle være lønnede, og at man udpegede kompetente folk udefra. Jeg kan forstå, at der nu sker en lønning af posten, men det er stadig politikere, der sidder i bestyrelsen," siger han til Politiken.

Formand for KL, Erik Nielsen (S), afviser, at eksterne kandidater vil forbedre ledelserne i de kommnaltejede selskaber.

Disse energiselskaber vokser mest

Virksomheder: Energiselskaber overser os

Energiselskaber går sammen på Fyn

Engrosmodel gjorde udslaget i østjysk energifusion