"Vandmandsinvasion" lukker svensk a-kraftværk
Det tyske energiselskab E.ON er blevet tvunget til at lukke atomkraftværket Oskarshamn-3, som ligger 340 km syd for Stockholm.
Det skyldes ifølge Bloomberg, at værket har oplevet en "invasion" af vandmænd, som er kommet ind i det system, som nedkøler reaktorerne.
"Situationen er forårsaget af en enorm mængde vandmænd," oplyser talsmand Anders Oesterberg fra E.ON til nyhedstjenesten.
"Sidste gang det skete var i august 2005, hvor vi blev blev nødt til at lukke Oskarshamn-1 på grund af en vandmandsinvasion."
Værket står for fem procent af Sveriges energi og var lukket ned 8. september på grund af vedligehold og skulle herefter være taget i brug igen 27. september, men det er altså ikke sket.
E.ON ejer 55 pct. af Oskarshamn-3, mens Finlands Fortum Oyj ejer resten.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Radioaktivt kølingsvand skal hældes ud i havet
Svenske atomkraftproblemer sender elpris i vejret
Relaterede artikler:
Svensk atomkraft-stop sender elpris i vejret
For abonnenter
Radioaktivt kølingsvand skal hældes ud i havet
For abonnenter
EON-chef går i rette med europæisk energipolitik
For abonnenter