Medie: DONG spillede ikke med på norsk prestigeprojekt

Som EnergiWatch i går kunne fortælle, bliver Norges stort anlagte CO2-lagringsprojekt ved Mongstad-kraftværket alligevel ikke til noget, selv om landet har hældt enorme beløb i projektet.
Den norske energiminister Ola Morten Boe forklarede nedskydningen af prestigeprojektet med, "at risikoen, der er forbundet med Mongstad-kraftværket er for høj", men Ingeniøren skriver i dag på baggrund af en rapport om projektet fra den norske rigsrevision, at danske DONG Energy også spillede en rolle i lukningen af projektet.
Norge dropper stort CO2-prestigeprojekt
DONG ejede indtil juli Mongstad-kraftværket, men solgte det til Statoil, der samtidig ejer det raffinaderi, som skulle levere den anden del af røggasserne til lagringsprojektet.
Den norske Rigsrevision skriver i sin rapport, at DONG i sin periode som ejer "hverken gennem koncessionskrav udslipstilladelser eller aftaler med staten havde direkte incitamenter, der ville bidrage til at gennemføre fangstprojekterne."
"Dette indebærer efter Riksrevisionen opfattelse, at planlægningen og realiseringen af CO2-håndtering på Mongstad bliver vanskeligere," refererer Ingeniøren fra rapporten.
Den norske energiminister har dog sagt, at det var Statoil som koncessionshaver, der havde ansvaret for at drive kraftværket og tilhørende projekter.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Så imponerende er DONG's frasalg heller ikke
For abonnenter