SE truer med retssag efter millionafslag

Hvis kapitalfonden SE Blue Equity efterlevede krav fra Dansk Vækstkapital, ville den få en bevilling på 150 mio. kr. Det forsøgte fonden, men fik alligevel et afslag. Nu regner SE-boss Niels Duedahl med at gå rettens vej.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Dansk Vækstkapital har brudt investeringsfondens aftale med kapitalfonden SE Blue Equity, og næste skridt bliver formentlig en retssag.

Det siger Niels Duedahl, adm. direktør i SE og bestyrelsesformand for SE Blue Equity, hvis investorer foruden energikoncernen SE også tæller Danfoss, PFA og Lind Invest A/S.

Han fortæller, at SE Blue Equity for ca. et halvt år siden blev lovet en bevilling på 150 mio. kr. fra Dansk Vækstkapital, som er en privat investeringsfond, der hører under Vækstfonden. Aftalen var dog betinget af, at den grønne kapitalfond ændrede sig på en række punkter.

Utilstrækkelig ledelse kostede SE millionbevilling 

Ændringerne gik på, at der skulle være mere vandtætte skotter mellem bestyrelsen og den daglig ledelse, og at investeringsteamet - med den omstridte tidligere DSB-direktør Søren Eriksen i spidsen - skulle være stærkere.

Ifølge Niels Duedahl efterlevede SE Blue Equity alle kravene, som var udstukket af sekretariatet i Dansk Vækstkapital, til punkt og prikke.

Kapitalfonden ændrede som aftalt grundlaget i fonden, så afstanden mellem bestyrelse og daglig ledelse blev større, og samtidig stoppede Søren Eriksen i foråret som direktør efter under et år på posten. Ifølge Niels Duedahl kunne Dansk Vækstkapital "ikke lide Søren Eriksen", og han blev derfor skiftet ud. Den udlægning er Søren Eriksen ikke enig i. Han oplyser til EnergiWatch, at betingelserne fra Dansk Vækstkapital betød, at han ikke ønskede at fortsætte i stillingen.

Men uanset kapitalfondens ændringer endte Dansk Vækstkapital alligevel med at give et afslag til SE Blue Equity - derfor regner Niels Duedahl nu med at sagsøge Dansk Vækstkapital.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

"Rablende skørt"

Begrundelsen for afslaget var, at det nye investeringsteam med adm. direktør Christian Møller i spidsen "trods en række åbenlyse kvaliteter samlet set ikke fremstår med tilstrækkelige kompetencer, erfaring track record  ift. investeringsmuligheden".

"Det er jo rablende skørt," siger Niels Duedahl, der bl.a. fortæller, at den nye mand på posten har ti års erfaring i private equity, ligesom de øvrige i det såkaldte management team har en solid baggrund.

Derfor regner han nu med at "forfølge Dansk Vækstkapital juridisk":

"Vi har indgået en juridisk aftale under givne betingelser. Vi har indfriet alle betingelser, og så kan man ikke bare gå fra et tilsagn. Det er helt almindelig aftaleret," siger han og fortsætter:

"Med den betingede godkendelse, vi i sin tid fik, så er det sekretariatet i Dansk Vækstkapital, der skal modbevise, at vores nuværende team er aktivt ringere," siger Niels Duedahl og fortæller, at det lange sagsforløb har kostet kapitalfonden dyrt i rådgivningshonorarer.

Speget sag

I sit afslag skriver sekretariatet også, at investeringen i SE Blue Equity samlet set er forbundet med en "betydelig risiko", som det sandsynlige afkast ikke står mål med.

Men det mener Niels Duedahl er forkert - bl.a. fordi kapitalfonden endnu ikke har sat navn specifikke virksomheder, som den vil investere i: 

"Vi henvender os til et segment, der hedder cleantech-virksomheder i mellemklassen. Men man kan jo ikke sige, at virksomhederne er de forkerte, når vi ikke engang selv ved, hvem de er. Så risikoen for dem (Dansk Vækstkapital, red.) må jo åbenbart ligge i, at vi er for dumme."

Sagen bliver ikke mindre speget af, at bestyrelsen for Dansk Vækstkapital rent faktisk er imod afslaget, som alene er truffet af sekretariatet.

"Jeg kan godt forstå, at de er møgsure i SE Blue Equitys bestyrelse. Det ville jeg også være, hvis jeg var dem," som bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen sagde til Børsen i dag omkring afvisningen af bevillingen fra sekretariatet.

Sekretariatet er som nævnt identisk med sekretariatet i Vækstfonden, og det er sekretariatet, der har det sidste ord -  en konstruktion, som er blevet kritiseret af bl.a. tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som sidder i SE Blue Equitys bestyrelse, men som samtidig også var med til at oprette Dansk Vækstkapital, da han var minister. Han vil nu tage sagen op med erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen (SF).

Sekretariatet i Dansk Vækstkapital vil ikke kommentere sagen, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra  Anette Wilhelmsen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også