Her er DONG's frasalg

Når DONG i dag indkasserer ca. 4,5 mia. kr. for sin ejerandel i Kraftgården AB, skiller den danske energikoncern sig af med syv vandkraftværker.

DONG har i dag meddelt, at selskabet har afsat sin ejerandel i det svenske selskab Kraftgården AB til et konsortium bestående af de tre finske energiselskaber.

DONG sælger svensk forretning for milliarder 

Kraftgården AB ejer og driver syv vandkraftværker på i alt 626 megawatt langs den svenske flod Indalsälven. Selskabet producerer omtrent 800 GWt om året fra værkerne i det centrale Sverige.

DONG's ejerandel beløb sig til 25,7%, hvilket betyder, at energikoncernen har haft ret til at bruge 206 MW i timer med spidsbelastning, uden at komme op over et dagligt gennemsnit på 155 MW.

DONG's hidtidige ejerandel kan spores tilbage fra da Vattenfall i begyndelsen af 1990'erne solgte en del af sin ejerandel fra i forbindelse med sit samarbejde med Sjællandske Kraftværker, som senere blev overtaget af DONG.

Af tidligere regnskaber fremgår det, at Kraftgården AB fra 2007 til 2011 oplevet en stigning i omsætning fra ca. 340 mio svenske kroner til ca. 500 mio. svenske kroner.

Ejerandelen i Kraftgården var DONG Energy’s eneste resterende aktivitet inden for vandkraft.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Astrid Vellguth

Indtjeningen daler hos Total Energies

For abonnenter

Læs også