Skulle det ende med en dom, vil flere kraftvarmeværker overveje, om det er risikoen og besværet værd at tilbyde vigtig strøm-ydelse.

Flere kraftvarmeværker, som EnergiWatch har talt med, oplyser, at en stævning for ulovlig koordinering af elpriser har rokket ved lysten til at levere system- og balanceringsydelser til statens energiselskab Energinet.

”På en samfundsmæssig dagsorden er vi dybt afhængige af, at bl.a. kraftvarmeproducenterne leverer de her ydelser. Men det øjeblik, det får konsekvenser i den her størrelsesorden, vil mange begynde at overveje, om det er risikoen værd,” siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, til EnergiWatch.

I oktober afgjorde Konkurrencerådet, at 49 jyske elproducenter, herunder 46 fjernvarmeselskaber og tre regulærkraftværker, ulovligt har koordineret priser og bud gennem selskabet Effekthandel, når de deltog i auktioner om el-reserver i det statsejede Energinet, de såkaldte mFRR-auktioner.

Sagen har skabt uro rundt omkring på de jyske kraftvarmeværker, der er blevet varslet bøder i millionklassen og fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om de i fremtiden kan og skal levere de såkaldte systemydelser.

”Det vil være alvorligt, hvis vi ender i en situation, hvor de ikke længere vil stille deres kapacitet til rådighed,” siger Kim Mortensen.

Goodwill er forsvundet

Et af de værker, der vil overveje, om deres gasmotorer i fremtiden skal levere reservekraft, er Lemvig Varmeværk. 

Det skyldes især, at der er kommet skår i forholdet til Energinet. Det var nemlig energiselskabet, der anmeldte Effekthandel til konkurrencemyndighederne. 

Det skete efter, at Energinet den 2. og 8. december 2020 modtog 44 identiske prisbud på mFRR-reservekapacitet fra 44 forskellige udbydere.

”Det har betydet noget. Det har nok haft den effekt, at vi føler, vores forpligtelser over for Energinet er mindre, end vi følte, før sagen kom,” siger Sonny Finn Jørgensen, driftsleder, Lemvig Varmeværk.

Så det er ikke bare en iskold økonomisk kalkule. Der er også nogle følelser i klemme?

”Varmeværkerne har været stolte af at være backup for Energinet og at hjælpe samfundet, når der var opgaver. Men den goodwill, de har haft tidligere, tror jeg er forsvundet. Nu bliver det i meget højere grad økonomi, der afgør det,” siger Sonny Finn Jørgensen.

Lemvig Varmeværk har to gasmotorer, der kører på naturgas, der er tilmeldt markedet for systemydelser. Derudover har de nogle motorer, der kører på biogas, de vil overveje at kvalificere til markedet fremadrettet. 

”I løbet af efteråret ser vi, om vi kan leve op til de krav, der er fremadrettet. Og så skal vi vurdere, om vi forsætter det næste år eller ej,” siger Sonny Finn Jørgensen.

Gevinst eller tab

Reservekraft kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der bliver betalt for at stå til rådighed og kan aktiveres i tilfælde af udsving eller nedbrud i produktionen eller forbruget af el. 

Og det er et kæmpe marked. De senere år er Energinets udgifter til systemydelser vokset markant fra 1,4 mia. kr. i 2021 til 2,7 mia. kr. i 2022. 

Hos Hanstholm Varmeværk er udgifterne til at holde motorerne ved lige dog større end indtægten, hvorfor de lige nu har systemydelserne op til overvejelse. 

”Lige nu løber det ikke rundt. Vi skal overveje, om vi vil blive ved med at holde de her motorer ved lige, for det er dyrt. Gevinsten er ikke særlig høj, hvis ikke den er en underskudsforretning,” siger Ole Elkjær Larsen, driftsleder på Hanstholm Varmeværk, til EnergiWatch.

Han fortæller, at Hanstholm Varmeværk har haft en årligt indtægt på ca. 500.000 kr. i de to år, de lod Effekthandel håndtere deres bud på mFRR-markedet. Udgifterne var dog 75.000 kr. højere end indtægten begge år. 

”Så det har kostet os 150.000 kr. i de to år ved at holde motorerne kørende,” siger han.

Dertil kommer nu den bøde, som værker risikerer ender på deres bord, efter Konkurrencerådet har stævnet både Effekthandel og de 49 selskaber. 

Det er dog gået bedre, efter værket stoppede med at handle gennem Effekthandel.

”Da vi opsagde samarbejdet med Effekthandel, har vi efterfølgende tjent penge på markedet. Vi har tjent godt en halv million på markedet i 2023,” siger Ole Elkjær Larsen.

Dom må føre til ny lov

Formand for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard, synes, det er lidt præmaturt at tale om, hvorvidt de vil levere balanceringsydelser i fremtiden. Brønderslev er blevet varslet en bøde på 11,5 mio. kr., efter de overtog aktiverne i Øster Brønderslev Fjernvarme, der var en del af Effekthandel. 

”Det har vi ikke overvejet for nuværende. Men jeg vil sige, at man generelt har en samfundsudfordring med at at få leveret el ind på nettet, og det skal vi alle støtte op om,” siger han.

Han påpeger dog, at det altid vil være en bestyrelsesopgave at sikre eget selskab først.

”Det er klart, at er der en risiko forbundet med at drive virksomhed, så er man nødt til at kigge på egen andedam først og overveje, hvad man gør,” siger han med henvisning til, at systemydelserne selvfølgelig ikke skal være en dårlig forretning.

Ender det med dom til de 46 varmeværker, så må politikerne på Christiansborg i spil, mener han.

”Viser det sig, at vi bliver dømt, så må man jo tage det in mente på Christiansborg, så man kan lave en lov, så vi kan levere de her ydelser ind uden risiko for at blive blandet ind i sådan en sag her,” siger han.