Thomas Thune stopper som Ørsted-formand

Den mangeårige formand træder tilbage ved generalforsamlingen.
Foto: Katrine Marie Kragh
Foto: Katrine Marie Kragh

I forbindelse med det danske energiselskabs årsregnskab meddeler bestyrelsesformanden i Ørsted, Thomas Thune Andersen, at han har besluttet at træde tilbage.

Det vil ske på den kommende ordinære generalforsamling den 5. marts 2024.

”2023 var et udfordrende år for Ørsted. Vi har lært af udfordringerne og fremlægger i dag en robust forretningsplan med reviderede strategiske vækstambitioner for 2030. Planen er udviklet i tæt samarbejde mellem koncernledelsen og bestyrelsen, og vi er overbeviste om, at det er en robust plan, der kan sikre vores fortsatte langsigtede vækst,” udtaler Thomas Thune Andersen i forbindelse med regnskabet.

Her kalder det både en fornøjelse og et privilegium at have været bestyrelsesleder for Ørsted de seneste ti år. Han fremhæver omstillingen fra Dong Energy til Ørsted, hvor selskabet gik væk fra olien til fordel for vedvarende energi. 

”Vi har nu en ny plan, der vil mere end fordoble Ørsteds kapacitet inden udgangen af dette årti og indfri vores fortsatte ambition om at være verdens førende grønne energiselskab,” lyder det fra den afgående bestyrelsesformand, der fortsætter:

”Nu da planen er på plads, og vi går en ny tid i møde, er det et passende tidspunkt for mig at træde tilbage og overlade opgaven med at gennemføre planen til en ny bestyrelsesleder.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også