Uforståenhed og vildrede er noget af det, der står tilbage blandt seks jyske varmeværker efter Forsyningstilsynets afgørelse omkring indregning af tabte millioner i forbrugernes varmepriser.

Ifølge tilsynet er betalingsmetoden ikke tilladt ifølge varmeforsyningsloven, men det er flere af de omtalte værkers formænd ikke enige i.

”Vi forstår ikke afgørelsen, men den er truffet nu, og så må vi tage bolden herfra og finde ud af, hvordan vi løser det her problem,” siger Anders Andersen, der er formand i Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk.

Seks fjernvarmeselskaber skal betale millioner tilbage til forbrugerne

Afgørelsen omhandler varmeværkerne Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme, Vildbjerg Varmeværk og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, der tilsammen har tabt 44,6 mio. kr.

Snedsted Varmeværks formand Poul Erik Frandsen og Vildbjerg Varmeværks ditto Morten Brandt vil ikke udtale sig til EnergiWatch, mens de resterende ikke er vendt tilbage inden deadline. Formand for Hirtshals Fjernvarme, Børge Vinther-Jensen, skriver i en SMS til EnergiWatch:

”Vi har noteret os Forsyningstilsynets afgørelse, som vi ikke er enige i. Vi har ingen kommentarer, før vi i bestyrelsen har drøftet det videre forløb. En ting er dog klart, og det er, at vi vil have en dialog med Forsyningstilsynet og arbejde på, at vi sammen finder en løsning på problemet.”

Sagen tager sit udgangspunkt i det konkursramte selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK), der blev stiftet af brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker i 2017. Her spekulerede varmeværkerne i, at elpriserne ville forblive på et lavt niveau i perioden.

Men da energipriserne eksploderede i anden halvdel af 2021, gik selskabet konkurs, og det gav de seks varmeværker samt Silkeborg Varme en regning på over 100 mio. kr.

Forsyningstilsynet har også undersøgt Silkeborg Varme, om det kommunalejede selskab har indregnet tabet i varmepriserne. Det har de ikke, oplyste de til tilsynet, der har afsluttet sagen.

På bar bund

Varmeværkerne er forbrugerejede og regulerer normalvis sine indtægter og udgifter i forbrugernes varmepriser.

Det samme har de omtalte værker gjort efter milliontabet som følge af DKVK’s konkurs. Tabet kan dog ifølge Forsyningstilsynet ikke kategoriseres som nødvendige udgifter, og derfor må spekulationstabet ikke indregnes i varmepriserne, som selskaberne har gjort i perioden 2018-2022.

Disse skal nu retur til forbrugerne. For Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværks tilfælde er der tale om 1,3 mio. kr.

”Vi står lige nu på helt bar bund. Vi undersøger, hvad vi har af muligheder, og mere kan jeg ikke sige lige nu. Det er klart, at vi skal have fundet en løsning,” siger Anders Andersen.

Ifølge formanden har varmeværket kun haft gode intentioner med at hæve varmepriserne for at få de tabte penge hjem igen.

”Vi har været overbevist om, at det her er en legal måde at gøre det på. Vi kan som lille værk ikke have råd til at dykke ned i en masse ting og stille spørgsmålstegn” siger Anders Andersen og fortsætter:

”Nu vil vi gå i tæt samarbejde med tilsynet, for vi er ikke interesseret i at gøre et eller andet igen, som måske bliver anfægtet. Vi vil med hjælp fra vores rådgivere finde ud af, hvilken vej vi kan gå.”

Beløbene, som værkerne uretmæssigt har indregnet i varmepriserne, varierer. Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk er dem, der skal betale det mindste beløb tilbage. Selskabet med det største tilbagebetalingskrav er Vildbjerg Varmeværk, der skal sende 3,8 mio. kr. retur til forbrugerne.

Den ringeste løsning

Da Forsyningstilsynet kom med sine foreløbige afgørelse tilbage i efteråret 2023, kunne konsekvenserne ifølge Anders Andersen blive uoverskuelige.

Til spørgsmålet, hvorvidt afgørelsen kunne resultere i konkurser blandt varmeværkerne, svarede formanden:

”Ja, det kunne det være, men det er jo ikke til gavn for forbrugeren,” sagde han i november til EnergiWatch.

Samme alvorstunge budskab kom Oksbøl Varmeværks driftsleder, Preben Pedersen, også med i en mail sendt til Forsyningstilsynet i august 2023. Her bad han tilsynet træffe en ”positiv afgørelse”.

”I modsat fald vil det have uoverskuelige konsekvenser for, ikke bare Oksbøl, Billum og Janderups borgere, men alle de varmeværker, som Forsyningstilsynet så formentlig tvinger ud i en konkurs,” skrev han.

I dag mener Anders Andersen dog ikke, at det kan komme på tale.

”Det kan det ikke, for det er den ringeste løsning for forbrugerne. Hvis vi lukker varmeværket, skal forbrugerne investere i noget andet, og det vil løbe op i vanvittigt mange penge,” siger Anders Andersen.