I takt med den grønne omstilling får vi i fremtiden behov for betydelig mere elproduktion fra vedvarende energi som sol og vind på grund af øget elektrificering af vores samfund. Men elproduktion fra sol og vin afhænger af og varierer med mængden af sol og vind, og det betyder, at vi vil opleve perioder, hvor energikilderne ikke er til rådighed i samme omfang, som vi havde regnet med – eller at der er mere end vi kan udnytte.

Det er for eksempel, hvad der skete den 10. april og den 10. maj 2023, som Energinet i et interview til EnergiWatch definerer som ”ekstremdøgn”.

Den 10. april blev der produceret mere el fra sol og vind midt på dagen, end hvad Danmark og det øvrige marked efterspurgte. Energinet skulle dermed aktivere alle bud på nedregulering. Det resulterede i en rekordhøj nedreguleringspris på ca. 16.400 kr./MWh. 

Præcis en måned senere, den 10. Maj 2023, opstod den omvendte situation. Her var der pludselig ikke elproduktion nok i systemet, da vinden aftog hurtigere end antaget. Danmark stod pludselig og manglede 600 MW (svarende til et stort centralt kraftværk). Det resulterede i en opreguleringspris på ca. 35.000 kr./MWh da alle 81 opbud blev aktiveret. Hvis behovet for el havde været meget større, havde Energinet været nødsaget til at afkoble en del af de danske elforbrugere – et såkaldt “brown-out”. 

Det interessante ved de her to ekstremdøgn er, at vi begynder at se konjekturen til fremtidens grønne elsystem. Fremtidens elsystem drives mere ekstremt, hvor vores ellers høje niveau af elforsyningssikkerhed pludselig bliver udfordret på grund af manglende effekt i elsystemet, også kaldet “effekttilstrækkelighed”. 

Energinet fremhæver selv i deres redegørelse for elforsyningssikkerhed 2022, at der omkring 2030/32 er sandsynlighed for perioder med effektutilstrækkelighed både i Danmark og landene omkring os, som også omstiller til vedvarende energi. 

Det der skete den 10. maj er historisk ikke set før. Det bør være skrækeksemplet på, hvorfor fremtidens elsystem skal være baseret på forskellige løsninger, der understøtter en sikker drift af elsystemet og bibeholder et højt niveau af elforsyningssikkerhed. Energinet påpeger selv i interviewet til Energiwacth, at; “Vi er meget hastigt på vej mod, at vindmøller og solceller laver langt det meste af vores strøm, og det flytter rundt på nogle af de grundpiller, som i årtier har sikret vores daglige elforsyning”.

Udnyt kraftværkskapaciteten

En af de grundpiller, som Energinet henviser til, er de eksisterende regulerbare kraftvarmeværker, som kan træde til, når der opstår situationer, hvor der ikke er sol og vind.

Senest har Klimarådets analyse om fremtidens elforsyning peget på, at vi står overfor en række udfordringer i vores elforsyning i fremtiden. Uden initiativer til at sikre elforsyningen, vil vi opleve strømafbrydelser i ekstremsituationer, hvilket kan have store konsekvenser. 

En af initiativerne bør være at bevare den eksisterende elproduktionskapacitet på kraftvarmeværkerne. 

Udfordringen er dog, at vi lige nu ser, at mange af anlæggene står over for valget om at forlænge levetiden eller lukke det. Ifølge analyser fra Dansk Fjernvarme er forventningen i sektoren, at mange af disse anlæg forventes at lukke hurtigere end myndighederne hidtil har antaget, da der ikke er nok driftstimer og indtjening til at bevare elkapaciteten på de regulerbare kraftvarmeværker. Når et anlæg først er lukket, følger der store økonomiske omkostninger, hvis det skal gøres driftsklar igen.
En afvikling af disse vil alt andet lige sætte vores elforsyningssikkerhed endnu mere under pres, og kan i værste tilfælde betyde at elforbrugere i fremtiden skal afkobles for at sikre elsystemet.

Politisk stillingtagen

Danmark skal nå klimamålene i 2030 og 2050 ved at blive endnu mere elektrificeret og øge elforsyningen med mere vedvarende energi i form af sol og vind. Derfor blev der også jublet i energi- og forsyningssektoren, da et bredt Folketing vedtog rammerne for danmarkshistoriens største havvindsudbud på 9 GW og et potentiale op til 14 GW. 

Men mere vedvarende energi løser ikke de udfordringer, Energinet oplevede den 10. april og 10. maj. Vi skaber et usikkert energimarked, hvor vi ikke kan være sikre på at kunne bevare den elforsyning, vi har behov for i et elektrificeret samfund. 

Der skal tages politisk stilling til vores elforsyningssikkerhed og løsningsmulighederne som skal understøtte den – for vores høje niveau af elforsyningssikkerhed er afgørende for Danmark. Nu og i fremtiden.

Lad den 10. april og 10. maj være eksempler på, hvor tæt på kanten, elsystemet rent faktisk kan drives, og hvor vigtigt det er at sikre en diversitet i elsystemet, hvor flere forskellige løsninger, herunder de eksisterende kraftvarmeværker, har en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling af elsystemet.