35.000 kr for salget af en MWh. Eller 16.300 kr. for at bruge en MWh.

Lyder det for langt ude til at være sandt? Når nu gennemsnitselprisen i 2023 indtil nu er cirka 700 kr./MWh.

Ikke desto mindre har det været virkeligheden indenfor de seneste måneder i det danske elnet i Vestdanmark.

For 10. april kunne man faktisk modtage 16.391 kroner for at bruge en MWh, fordi der var alt for meget strøm i nettet. Det er ca. 16 gange mere end den tidligere rekord.

Omvendt kunne man 10. maj få 35.000 kr. for en MWh, hvis man kunne levere den ind i nettet, for her manglede, der pludselig el. En tangering af den højeste pris nogensinde for en såkaldt opregulering.

”De to dage viser, at elsystemet i de her år er under enorme forandringer. Vi er meget hastigt på vej mod, at vindmøller og solceller laver langt det meste af vores strøm, og det flytter rundt på nogle af de grundpiller, som i årtier har sikret vores daglige elforsyning,” siger Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder i Systemydelser i Energinet om de ekstreme udsving. 

Ekstremdøgn

Energinet kalder da også de to døgn for ”ekstremdøgn”, og i de to døgn skiftede rigtigt mange penge hænder mellem de danske såkaldte balanceansvarlige. 

Det er de elproducenter, der er på Energinets liste, som kontaktes når der skal bruges det, der hedder regulerkraft. Altså når elproduktionen enten skal op- eller nedreguleres. Hvilket sker efter en markedsorienteret mekanisme. 

Dem der forurener – altså producerer for meget – skal betale til dem, der melder sig til at nedregulere. 

Og når der skal mere ind i nettet er det dem, der kan gøre det billigst træder til først. Når behovet så er opfyldt får alle der bidrager, den højeste pris. 

”På den måde får vi det her gjort på den samfundsøkonomisk billigste måde,” forklarer Thomas Dalgas Fechtenburg, 

Negativ el-pris

Det der skete 10. april, var at produktionen fra vindmøller og solceller midt på dagen stod til at være større end det danske og vores naboers elforbrug umiddelbart kunne absorbere. 

Det stod allerede klar dagen før på det såkaldte day-ahead marked, hvor man vidste at elprisen mellem 12 og 17 ville være negativ.

Det er ikke som sådan usædvanligt. Normalt får det mange producenter til at slukke for deres produktion. Det gjorde alle havvindmølleparker også. Problemet var, at ikke tilstrækkelige landvindmøller eller solcelleparker reagerede på prissignalerne. 

Derfor måtte Energinet aktivere al reservekraft, der var budt ind på markedet for nedregulering for at få skruet ned for produktionen eller op for forbruget. Og derfor eksploderede prisen til 16 gange over den hidtidige rekordpris. 

Var der på det tidspunkt opstået en fejl i eltransmissionsnettet i Vestdanmark ville det have betydet, at Energinet havde været nødt til at tvangsnedlukke vindmøller og solceller. Noget Energinet ikke har gjort i 15 år. 

”Hvis ikke alle i elmarkedet følger med på og reagerer på den nye og meget mere svingende virkelighed, vil der opstå ekstreme priser og uhåndterbare balancer. Potentielt så store at vi i Energinet må tage ekstreme håndtag i brug,” siger Thomas Dalgas Fechtenburg.

Præcise prognoser

Præcis en måned efter – altså 10. maj – var situationen lige omvendt. Der var også problemer med at forudsige vinden korrekt, som løjede af sidst på eftermiddagen hurtigere end forventet. Derfor manglede der pludselig 600 MW.

Det er heller ikke som sådan usædvanligt, og normalt henter man bare el i nabolandene, men her var alt der var muligt at hente allerede udnyttet. 

Derfor var Energinet nødt til at aktivere alle de 81 opreguleringsbud de havde, og derfor steg prisen til ca. 35.000 kr/MWh. 

Havde behovet været endnu større, havde Energinet været nødt til at slukke for strømmen hos en del af de danske elforbrugere. 

”Det er situationer vi meget gerne vil undgå, for det skaber stor usikkerhed blandt forbrugerne. Derfor er det meget meget vigtigt, at prognoser for indmeldt produktion er så præcise som muligt,” siger Thomas Dalgas Fechtenburg. 

Penge at tjene

Derfor appellerer Energinet nu til alle elaktører om at sørge for at håndtere egne ubalancer og tilbyde deres fleksibilitet som op- og nedregulering. 

”Fejler prognoserne er det vigtigt, at aktørerne korrigerer deres ubalancer undervejs, det vil sige handler sig i balance. Både af hensyn til egen pengepung, for uløste balancer kan i ekstremtimer koste mange millioner. Men også af hensyn til den danske forsyningssikkerhed,” pointerer Thomas Dalgas Fechtenburg. 

Energinet arbejder på sin side for i efteråret at kunne give realtidsinformation for ubalancer i både Øst- og Vestdanmark på Energinets åbne energiportal, EDS. 

”Det skal sikre, at aktørerne kan reagere hurtigere og hjælpe Energinet, særligt i situationer med ekstrem ubalance,” siger Thomas Dalgas Fechtenburg, der er sikker på, at det er muligt at lave et stabilt og sikkert elsystem baseret på grøn energi. 

Men det kræver, at alle dele og alle aktører følger med og indstiller sig på de store forandringer, som svingende elproduktion fra vind og sol skaber. 

”Det er vigtigt, at man kan levere det, man lover. Og altafgørende, at hvis man ikke kan alligevel, så sørge for at handle sig i balance og derved ikke efterlade ekstreme ubalancer. Den gode nyhed er, at der faktisk kan være gode penge at tjene på at spille med og levere op- og nedregulering, der bliver endnu mere brug for i fremtiden. Det kræver bare, at man tilpasser sig til den nye grønne virkelighed,” siger Thomas Dalgas Fechtenburg.