Landsret siger o.k. til fængsling for svindel med energipriser

Politiet mener, at energihandelsselskab og otte ansatte uberettigede scorede et trecifret millionbeløb.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Vestre Landsret har godkendt varetægtsfængslingerne i sagen om påstået markedsmanipulation af energipriser.

Det oplyser landsretten onsdag ved middagstid.

Torsdag i sidste uge blev i alt otte mænd fængslet af Retten i Aarhus. Afgørelsen blev kæret af flere til landsretten, som altså onsdag har stadfæstet byrettens kendelse.

Politiet hævder i sigtelserne, at et selskab, der handler med energi, og de ansatte opnåede en uberettiget fortjeneste på et trecifret millionbeløb.

Hos National Enhed for Særlig Kriminalitet, som efterforsker sagen, er der ikke frigivet mere præcis oplysning om beløbene.

Den påståede lovovertrædelse har stået på igennem to år - fra marts 2021 til marts 2023.

Først blev der skabt en prisdifference mellem to såkaldte budzoner. Det skete, da selskabet systematisk gennemførte handler med sig selv, hævdes det.

Derefter blev der solgt og købt elektricitet til kunstigt høje og kunstigt lave priser. Resultatet var, mener politiet, at der blev skabt en uberettiget fortjeneste direkte til selskabet og indirekte til de ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også