Manipulation med energihandel: Otte mænd fængslet i fire uger

Ifølge politiet har de otte mænd manipuleret med energipriser mellem marts 2021 og marts 2023. (Opdateret)
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Otte mænd, der er sigtet for at have manipuleret med energihandel og opnået en uberettiget fortjeneste på et trecifret millionbeløb, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet på det sociale medie Twitter.

Det er tre direktører og fem medarbejdere fra et energihandelsfirma, der torsdag blev anholdt ved en politiaktion på adresser i Nordsjælland og i Aarhus-området.

Ifølge specialanklager Jan Henrik Hansen betyder varetægtsfængslingen af de otte mænd, at politiet nu har ro til at fortsætte efterforskningen.

”Det er en ret usædvanlig sag. Omfanget er også iøjnefaldende. Nu har vi ro til at kunne lave den her efterforskning, som vi har igangsat,” siger han til DR.

Ifølge politiets sigtelse har selskabet og de otte ansatte gjort sig skyldige i at manipulere med energipriserne fra marts 2021 og frem til marts 2023.

Det skulle de have gjort ved at handle med el på en måde, der gav ”vildledende signaler om efterspørgslen efter eller prisen på energiprodukter”. 

Risikerer op til seks år

Det blev ifølge politiet blandt andet gjort ved at købe el i én budzone til en kunstigt lav pris, mens det samme el blev solgt i en anden budzone, hvor prisen var kunstigt høj.

Grundlovsforhøret var sat til at starte klokken 10 torsdag formiddag, her kom det frem, at de otte personer er sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 299d om markedsmisbrug.

Her er strafferammen op til seks års fængsel.

De sigtede nægter sig skyldige.

Ved dagens grundlovsforhør blev der nedlagt navneforbud for både de otte mænd og selskabet. Derfor må der ikke publiceres oplysninger, der gør, at mændene eller selskabet kan identificeres.

Efter sigtelsen blev læst op, valgte dommeren desuden at lukke dørene. Det betyder, at pressen ikke kunne være til stede, under resten af grundlovsforhøret.

Fem af de sigtede har kæret varetægtsfængslingen, mens de resterende tre har udbedt sig betænkningstid.

Det er politimyndigheden National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der stod bag onsdagens anholdelsesaktion. Enheden specialiserer sig i efterforskning af organiseret og økonomisk kriminalitet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også