Ørsted får grønt lys til batteri-facilitet i England

De lokale planmyndigheder har enstemmigt godkendt Ørsteds opførelse af en batteri-facilitet til lagring af strøm fra offshore-vindfarmen Hornsea 3.
Foto: Ørsted / PR
Foto: Ørsted / PR
Af Marketwire

Det danske energiselskab Ørsted har fået et grønt lys fra de britiske myndigheder til planerne om at opføre en batteri-facilitet i forbindelse med en elektrisk understation i Swardeston i England.

Det skriver Recharge News.

Faciliteten skal anvendes til at lagre strøm produceret af offshore-vindfarmen Hornsea 3, og den skal opføres på et areal svarende til 32.000 kvadratmeter.

”Med planlægningstilladelsen på plads vil vi fortsætte med at arbejde sammen med lokale stakeholders og vore udvalgte leverandører for at færdiggøre designet,” hedder det i en mail fra Ørsted til Recharge News.

Ørsted fik en enstemmig godkendelse fra planmyndighederne i South Norfolk Council.

Hornsea 3 er et af de største havvindprojekter under udvikling i verden med en ventet kapacitet på 2,4 gigawatt, GW.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også