Europæisk energikæmpes netto-nul-planer er langt fra CO2-neutrale

Den europæiske energigigant Eon planlægger med sin omsætning på knap 61 mia. euro at være CO2-neutral i 2040. Men selskabets klimaplaner rammer milevidt fra dette mål, viser rapport.
Foto: E.ON
Foto: E.ON

Energiselskabet Eon lancerede i 2020 sine klimaplaner med overskriften om, at selskabet skal være CO2-neutralt i 2040. Men dette mål ekskluderer 93 pct. af Eons samlede CO2-udledning, i form af såkaldte scope-3 emissioner.

Det viser en gennemgang af Eon og 24 mere af verdens største virksomheders klimaplaner, som New Climate Institute og Carbon Market Watch har lavet.

Efter en stor byttehandel med det ligeledes tyske RWE, er Eons forretning i dag fokuseret omkring distribution og salg af energi.

De fleste af Eons emissioner stammer fra selskabets distribution af elektricitet produceret af andre og forbrugernes forbrænding af gas. Kun 7 pct. af selskabets samlede emissioner – der i 2020 lå på 116,3 mio. ton CO2 – er dermed inkluderet i 2040-målet.

2050-mål duer heller ikke

I sit klimamål for 2050 har Eon til gengæld valgt at medtage scope 3-emissionerne. Men også denne ambition undermineres "alvorligt" af uklarhed omkring, hvorvidt målsætningen omfatter den energi, som Eon sælger til salgspartnere og engrosmarkeder, lyder det i rapporten.

Udledningerne fra disse typer af salg er eksplicit udeladt i Eons rapportering, selvom de både for gas og elsalg udgør over 40 pct. af udledningerne i 2020.

Hverken Eons nuværende praksis, mål eller strategier indikerer ifølge rapporten nogen ambitioner om at vise klimalederskab. Overordnet giver deres rapport Eon en "lav" karakter for gennemsigtighed og "meget lav" karakter for integritet.

Enel klarer sig lidt bedre

Også det italienske energiselskab Enels klimaplaner om at nå netto-nul-udledning i 2050 er gennemgået i rapporten. Enel får lidt bedre karakterer end Eon, blandt andet på grund af sine håndfaste planer for at udfase kulkraft.

Men selskabet leverer stadig ikke klarhed omkring planerne for at addressere scope 3-emissioner inden for elhandel og gas, påpeger rapporten.

Danske Mærsk er den eneste blandt rapportens 25 virksomheder hvis klimaplaner opnår mærkatet "rimelig integritet". Ingen af de 25 vurderes at have "høj integritet". 

"Vi satte os for at afdække så mange gode praksisser som muligt til efterligning, men vi var ærligt talt overraskede og skuffede over den generelle integritet af virksomhedernes påstande," siger Thomas Day, hovedforfatter af rapporten fra New Climate Institute.

Eon skal gøre Horisont Energi til en førende europæisk CCS-aktør

Eon vil skabe Europas brinthjerte i Ruhr 

Europæiske energiselskaber kæmper mod risiko for mere ekstremt vejr 

Italienere hiver verdens første udbud på grøn brint hjem

Resultaterne dykker hos Enel, der annoncerer opførelse af store projekter  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også