Imens juli måneds massive oversvømmelser i Tyskland og Belgien stort set har forladt de store europæiske avisoverskrifter, kæmper distributionsselskabet Westnetz fortsat med at genopbygge det vesttyske elnet. Faktisk regner man med, at arbejdet vil fortsætte helt ind i 2023.

De kraftige vandmasser forårsagede store skader på Westnetz’ infrastruktur og skabte strømafbrydelser hos omkring 200.000 mennesker. Næsten 500 transformerstationer stod under vand.

"Det er en af de værste katastrofer, vi nogensinde har oplevet i vores forsyningsområde. Tysklands nationale meteorologiske tjeneste har kaldt det en begivenhed for århundredet," siger Johannes Stürmer, Westnetz' chef for krisehåndtering, til EnergiWatch.

Ekstremt vejr er dog et emne, der vil optage Tysklands største distributionsnet-operatør meget - og længe - inden det næste århundrede.

"Klimaforandringerne vil fortsætte med at have konsekvenser for os. Derfor skal vi forberede vores infrastruktur til eventuelle fremtidige vejrbegivenheder. Sikring mod oversvømmelser og modstandsdygtighed er derfor vigtige faktorer i genopbygningen af regionens infrastruktur," siger Johannes Stürmer.

Sikres mod oversvømmelser

Lidt over to måneder efter katastrofen leveres meget af strømmen i Westnetz' distributionsområde stadig med nødgeneratorer, mobile transformerstationer, ekstra forsyningskabler og kabelfordelingsskabe. Men dette er selvsagt ikke en holdbar løsning.

"Den midlertidige netinfrastruktur er meget udsat for fejl, meget vedligeholdelseskrævende og ufleksibel," siger Johannes Stürmer.

Derfor arbejder selskabet på at genopbygge elnettet så det i fremtiden kan holde til endnu mere.

"Fremtidens elnet skal være sikret mod oversvømmelser, modstandsdygtigt og intelligent," siger han.

"I denne sammenhæng betyder sikret mod oversvømmelser, at der træffes foranstaltninger, der holder det tekniske udstyr fuldt funktionsdygtigt selv i oversvømmelsessituationer. Modstandsdygtigt betyder, at udstyret hurtigt og uden det store arbejde kan tages i brug igen, når vandet har trukket sig tilbage."

For at kunne styre nettet bedre i fremtiden, skal der også bygges digitale, sekundære understationer. Disse kan ifølge Westnetz være med til at løse energiforsyningens fremtidige udfordringer og sikre en optimal balance mellem produktion og forbrug.

Samtidig vil Westnetz benytte lejligheden til at gøre sit elnet klar til at kunne håndtere voksende behov inden for elektromobilitet. Alt dette forventer selskabet altså at være færdig med i midten af 2023.

Vejrbegivenheder har kostet mia. i 2021

Det er ifølge Johannes Stürmer for tidligt at sige, hvor meget ødelæggelserne, og de deraf følgende omkostninger, kommer til at løbe op i for virksomheden.

Westnetz' moderselskab Eon vurderer til gengæld, at omkostningerne ved ødelæggelserne ligger i nærheden af 50 mio. euro (372 mio. kr.).

Vandmasserne ramte også det store tyske energiselskab RWE. Foruden det tragiske tab af en minearbejder, kostede de selskabet 35 mio. euro (260 mio. kr.) i produktionsafbrydelser, oprydningsarbejde og reparationer.

Både RWEs adm. direktør, Markus Krebber, og Eons Leonhard Birnbaum lagde ved offentliggørelsen af deres resultater for andet kvartal vægt på, at det ekstreme vejr har gjort indtryk.

"De katastrofiske begivenheder har været en smertefuld påmindelse om den overordnede betydning af pålidelig og modstandsdygtig energiinfrastruktur. De distributionsnetværk, som vi driver, er afgørende for menneskers hverdag," sagde Eons Leonhard Birnbaum i august.

RWEs regnskaber for 2021 har også været påvirket af den voldsomme kuldestorm, der ramte Texas i februar, og kostede selskabet hele 400 mio. euro (tæt på 3 mia. kr.). Selskabet skal forberede sig på at lignende vejrpåvirkninger kan forekomme oftere, sagde Markus Krebber i august til sine investorer.

"Det er i hvert fald et element, som vi bør overveje."

Selskabets kraftværker kan få behov for bedre beskyttelse, mener han. Samtidig kan RWE blive nødt til at gardere sig mod udfordringer med at leve op til sine elforsyningsforpligtelser, der har skabt store økonomiske tab.

Også danske Ørsted oplevede stormen i Texas, der betød et fald i tilgængeligheden for selskabets vindanlæg på et procentpoint, til 95 pct. i første kvartal af 2021, sammenlignet med samme periode året inden.

Ved spørgsmål om Eons vurdering af risicien for lignende begivenheder refererer selskabet til Westnetz. RWE har for nuværende ikke mere at dele end Markus Krebbers tidligere kommentarer.

Eon forventer mere ekstremt europæisk vejr

Hvilke klimarisici der ligger i deres forretningsmodeller, har både Eon og RWE, i hvert fald delvist, forpligtet sig til at afrapportere.

Eon støtter nemlig officielt Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD), en arbejdsgruppe nedsat af G20’s finansielle overvågningsorgan (Financial Stability Board), imens RWE hævder at implementere deres anbefalinger.

TCFDs formål er at påvirke selskaber til at regne den fulde effekt af klimaforandringerne ind i deres aktiver, fordi forkerte prissætninger kan true fremtidig markedsstabilitet. Det gjorde Eon for første gang i 2020.

Netop "øget forekomst og omfang af ekstreme vejrforhold, herunder i Europa," der kunne beskadige netkomponenter, rapporterede Eon i 2020 som en risiko for selskabet på kort sigt.

Eon fremhævede øget forekomst og omfang af ekstreme vejrbegivenheder som cykloner, oversvømmelser og skovbrande under kategorien "akutte fysiske risici". Især selskabets kabler over jorden var i den forbindelse udsat. Eons primære middel til at sikre sig mod vejrforhold er at lægge kabler under jorden.

Over de næste tre år ville Eon investere mere end 6,6 mia. euro (49 mia. kr.) i det tyske energinet. Deres worst-case scenarie for risici på det tyske net var i 2020 prissat til mellem ca. 1,5 og 2 mia. euro (ca. 11 - 15 mia. kr.). Scenariet havde ifølge Eon en sandsynlighed for at opstå på 1 pct.

Selskabet så også stigende middeltemperaturer som en "kronisk fysisk risiko", idet perioder med usædvanligt varmt vejr om vinteren og efteråret kan påvirke energisalget negativt. "Vi forventer, at sæson- og vejrrelaterede udsving i salg og driftsresultater vil fortsætte," skrev selskabet.

Fysiske risici irrelevante for RWE

I 2020 vurderede RWE derimod "akutte fysiske" og "kroniske fysiske risici" ved klimaforandringerne som "ikke relevante", i selskabets rapportering til NGOen Carbon Disclosure Project.

Selskabet medgav, at eksempelvis deres sol- og vindprojekter gør RWE stærkt påvirkelig af ekstreme vejrforhold som kraftige storme, regn, torden, tørke og temperatursvingninger. Men "da vores anlæg er placeret i regioner, hvor klimaforandringerne ikke har en direkte fysisk indvirkning på vores aktiviteter, er disse risici ikke relevante," vurderede de.

Til gengæld bedømte RWE, at ændringer i vindforhold ville kunne påvirke selskabets elproduktion med 10 pct. og skubbe EBITDA 150 mio. euro (1,1 mia. kr.) enten op eller ned.

Klimarisici fokus for USA og Storbritannien

I USA, hvor man er mere vant til at håndtere cykloner, skovbrande og oversvømmelser, har ekstreme vejrbegivenheder længe været i både forsyningsselskaberne og myndighedernes søgelys.

I 2019 måtte Pacific Gas & Electric indgive konkursbegæring og søge konkursbeskyttelse under de amerikanske chapter 11-regler efter gnister fra forsyningsselskabets elledninger fik skylden for massive skovbrande i det nordlige Californien. Brandene dræbte mere end 100 mennesker og PG & E indgik efterfølgende et forlig på næsten 1,7 mia. dollar (næsten 11 mia. kr.) med myndighederne for sin rolle i dem.

Sidste år gjorde Californiens Public Utility Commission det så obligatorisk for investor-ejede forsyningsselskaber at afrapportere klima-relaterede risici hvert fjerde år, og især deres indflydelse på udsatte befolkningsgrupper.

I Storbritannien skal børsnoterede virksomheder, banker, store private virksomheder, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og regulerede pensionsfonde fra 2025 rapportere de finansielle konsekvenser af klimaforandringerne for deres forretning. Dette skal ske i tråd med TFCD’s anbefalinger.

RWE forbereder sig på mere ekstremt vejr efter milliarddyre hændelser 

RWE ramt af oversvømmelser: Kan koste tocifret millionbeløb i euro

Eon løfter overskuddet markant i andet kvartal 

Texansk blackout kostede vindparker 25 mia. kr.

Californisk elselskab indgår milliardforlig efter fatale brande