Fjernvarmen i hovedstaden bliver billigere

Mens energikrisen visse steder sender varmepriserne på himmelflugt, formår Hofor at sænke priserne.
Foto: Hofor/PR
Foto: Hofor/PR

For landets varmeforbrugere er det i år blevet en god nyhed, hvis varmen kommer fra den så ofte udskældte biomasse.

Hvor knap halvdelen af landets fjernvarmeselskaber ifølge en opgørelse fra Dansk Fjernvarme ser sig nødsaget til at sætte priserne op i 2022 på grund af højere energipriser, er det nemlig især de store kraftværker med fleksibilitet i forsyningen og biomasse som grundlast, der kan holde prisen i ro.

Det er ligeledes tilfældet for Danmarks største fjernvarmeselskab, Hofor, der kommer med gode nyheder til sine 625.000 fjernvarmekunder. I 2022 vil prisen nemlig falde med tre procent. Udover forbruget af biomasse, som ikke er steget i pris på niveau med naturgas og el, realiseres reduktionen på ryggen af effektiviseringer.

Det siger en stolt Jan Kaufmann, direktør for økonomi og forretning i Hofor.

"Baggrunden er et langt, sejt træk med omfattende effektiviseringer kombineret med den flerstrengede forsyning. Men vi stopper ikke her. Vi effektiviserer løbende vores processer og styrker vores produktion, så den får endnu flere forsyningsstrenge at spille på og dermed bliver mere fremtidssikret," siger han i en pressemeddelelse.

Effektiviseringerne er sket gennem en konvertering fra damp til vand i fjernvarmen, samt brug af droner til at opsnappe huller i nettet. Sidstnævnte futuristiske løsning har ifølge Hofor reduceret nettabet med, hvad der svarer til varmeforbruget i 50-60.000 lejligheder.

De højere priser på naturgas vil dog have en indvirkning på regningen for de københavnere, som sværger til gaskomfuret, når der skal laves mad. Her stiger prisen på et fastpris-abonnement, som 95 pct. af Hofors kunder har, med 75 kr. om året til 825 kroner. Samtidig bliver besparelsen ved at vælge fastpris mere udtalt på grund af de høje gaspriser. Hofor oplyser således, at man nu kan spare 500 kr. årligt ved at få et fastpris-abonnement.

København er ikke det eneste storbyområde, hvor der midt i en energikrise er udsigt til lavere fjernvarmepriser. I forrige uge meldte Affaldvarme Aarhus en besparelse på næsten 2.000 kr. om året ud. Årsagen til den markante besparelse var dog først og fremmest en stor overdækning i 2021, som tilbageføres til kunderne.

Energikrise får knap hvert andet fjernvarmeselskab til at sætte prisen op

Energikrise kommer på det bedst tænkelige tidspunkt

Høje elpriser fordobler udledning fra Nordjyllandsværket

Silkeborg Forsyning varslede væsentlige prisstigninger med få dages varsel

Nu slår gaspriserne igennem på varmeregningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også