I Danmark er vi knap 20 mindre elnetselskaber, der hver især betjener under 10.000 kunder, hvor kunderne ejer selskaberne. Dag ud og dag ind leverer vi elektricitet med høj leveringssikkerhed til rimelige tariffer til vores kunder. I al beskedenhed vil vi mene, at vi bidrager med at skabe værdi til vores lokale områder.

Men spørgsmålet er, hvor længe vi kan fortsætte med det? Eller rettere om politikerne ønsker at lade os gøre det? For igennem flere år har politikerne på Christiansborg gennemført politik, der pålægger nye byrder, nye krav, nye omkostninger på elnetselskaberne, der rammer os, der er små, ekstra hårdt.  

I disse dage skal Folketinget atter behandle en ændring af elforsyningsloven, der vil gøre livet yderligere surt end godt er, for os mindre lokalt ejede selskaber.

Tanken fra lovgivers side er at mindske risikoen for sammenblanding af monopolinteresser med kommercielle interesser og dermed skabe et mere velfungerende el-detailmarked, og kravene stilles til alle elnetselskaber. Dette på trods af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har konkluderet, at konkurrencen på el-detailmarkedet allerede fungerer fuldt ud tilfredsstillende. Ligesom man heller ikke har forholdt sig til, om der overhovedet eksisterer en risiko for sammenblanding af interesser, når vi taler om de mindre selskaber, der alene ejer minoritetsposter i f.eks. elhandels- eller elproduktionsselskaber.

Indfør en bagatelgrænse

For at løse et problem, der ikke eksisterer, og imødegå en risiko, der ikke er der, bliver vi mindre elnetselskaber pålagt unødvendigt bureaukrati og unødvendige udgifter. Konkret skal vi fx hyre to nye bestyrelsesmedlemmer ind i vores bestyrelse i elnetselskabet, hvilket på papiret kan virke som en lille ting, men som alt andet lige medfører øget bureaukrati i bestyrelsesbetjeningen i vores små selskaber.

Vores appel til Folketingets partier er derfor: Hold fokus på om de regler, I lægger ned over os, er proportionelle med det problem, I gerne vil løse. Vi opfordrer til, at I i loven indfører en bagatelgrænse, så vi – de mindste selskaber med under 10.000 netkunder– ikke bliver kvalt i unødigt bureaukrati.

Regningen er 100 gange større for små selskaber

Lad os illustrere sagen med udgangspunkt i et konkret eksempel:

Hvis en mindre koncern som Videbæk Energiforsyning, der har omkring 2.000 kunder på elnet, og tilsvarende på vand og varme, skal hyre ekstra folk ind i bestyrelsen, så er prisen cirka den samme, som hvis et stort elnetselskab med eksempelvis 200.000 kunder skal have to ekstra bestyrelsesmedlemmer. Prisen pr. kunde er imidlertid hundrede gange højere i Videbæk end hos det store selskab. Øvelsen giver næppe merværdi i det lille samfund, og regningen kan kun sendes et sted hen: Til familier og virksomheder i Videbæk via elnettarifferne.

Samme misforhold mellem regninger til mindre og større elnetselskaber gælder, når det handler om den kontrol, der udføres af Forsyningstilsynet og betales af de regulerede selskaber via særlige gebyrer. De mindre elnetselskaber oplever allerede i dag at skulle betale u-proportionalt meget til Forsyningstilsynet for at blive kigget over skulderen – og nu lægger regeringen og Folketinget op til at indføre endnu et element at føre kontrol med.

Gebyrerne til Forsyningstilsynet pr. kunde ligger for de små selskaber typisk en faktor 10-20 højere end gebyrerne for de store. Det er ikke rimeligt. Prisen for myndighedsbehandling pr. kunde bør være den samme, uanset hvor i landet kunden bor og uanset energiselskabets størrelse.

Skaber værdi lokalt

For samfundet burde de små selskaber være værd at værne om. Videbæk Energisyning har fx drevet elnet siden 1907, og koncernen er direkte og demokratisk ejet af sine vestjyske kunder og har en stærk lokal forankring og giver lokal beskæftigelse. Samspillet mellem elnet, vand og varme gør koncernen robust i en foranderlig verden. Servicen er i top. Tarifferne er helt i bund.

Udover sine monopolaktiviteter på elnet, vand og varme er Videbæk Energiforsyning medejer af elhandelsselskaberne Scanenergi og Samstrøm. Ejerandelene er beskedne og giver på ingen måde bestemmende indflydelse. Så det er svært at se, at Videbæk Energiforsyning selv i den ondeste tro ville kunne påvirke elmarkedet ved at blande monopolinteresser sammen med kommercielle interesser i de handelsselskaber, der ejes beskedne andele i.

Lovforslaget skyder altså gråspurve med meget store kanoner, især når det handler om de små selskaber.

Energiminister Dan Jørgensen om energikrisen: "Udviklingen kan ramme nogle familiers varme-, gas- og elregning hårdt"

Elbranchen går fra kollissionskurs til fusionssnak