Norske selskaber vil vinde markedet med droner og kunstig intelligens

Ved at kombinere brugen af droner og kunstig intelligens vil norske Esmart Systems sammen med Verico gøre inspektion af strømkabler mere sikker og nem.
Foto: Carsten Andreasen/DEBAT
Foto: Carsten Andreasen/DEBAT

De to norske selskaber Esmart Systems og Verico går med hvert deres speciale sammen om at gøre arbejdet en smule nemmere for energikunder ved at slå kompetencerne sammen, mens en opskalering står som mål.

Verico skal supplere Esmarts eksisterende tilbud med feltløsninger til dataindsamling, online visualiseringssoftware og programmeringsgrænseflader (API'er) til integration med branchens eksisterende systemer, ud over at give virksomheden detaljeret viden i inspektioner.

"Der er en stærk strategisk begrundelse for fusionen mellem Esmart og Verico, herunder muligheden for at tilbyde end-to-end-tjenester og dække en større del af elnettet. Virksomhederne passer også godt sammen kulturelt, og vi har allerede identificeret fælles fokusområder. Vi ser frem til at vokse yderligere sammen," siger Vidar Blomvik, administrerende direktør for Verico.

Esmart arbejder bl.a. med Energinet for at identificere rust. På ejersiden er E.ON., Equinor Energy Ventures, Kongsberg Digital og Energy Impact Partners, og virksomheden har nu nær 110 ansatte og ambitioner om at tage betydelige markedsandele internationalt de kommende år.

Siden starten i 1999 har Verico med succes gennemført krævende projekter til transmissionssystemoperatører (TSO) såsom Statnett i Norge og TenneT i Holland samt flere regionale forsyningsselskaber både i Norge og internationalt.

Esmart Systems bygger og leverer næste generations softwareløsninger til forsyningsselskaber i Europa og USA ved at kombinere brugen af ​​droner med AI til strømkabelinspektioner, planlægning af netvedligeholdelse og optimering af energifleksibilitet.

Grøn omstilling kræver milliardinvestering i elnettet

Kunstig intelligens kan løse elnettets gordiske knude 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også