Ørsted slutter salget af en fjerdedel af Ocean Wind

Salget af 25 pct. af det 1100 MW store havvindprojekt til PSEG er blevet gennemført.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF RITZAU FINANS

Ørsted har afsluttet det salg af 25 pct. af sit havvindprojekt Ocean Wind på 1100 megawatt, MW, til New Jerseys Public Service Enterprise Group (PSEG), som den danske energikoncern oplyste om i begyndelsen af december sidste år. Det oplyser Ørsted i en børsmeddelelse mandag aften.

Ved offentliggørelsen af salget i december udestod endnu den endelige godkendelse fra New Jersey Board of Public Utilities (NJBPU) og øvrige sædvanlige betingelser for at kunne afslutte transaktionen.

Ocean Winds forventes at kunne levere første strøm i slutningen af 2024.

Ud over Ocean Wind-partnerskabet er Ørsted og PSEG også joint venture-partnere på det endnu uudnyttede Garden State Offshore Energy-projekt.

Ørsted oplyser, at frasalget ikke får indflydelse på energikoncernens tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2021 eller på det udmeldte forventede investeringsniveau for 2021.

Havvindprojektet Ocean Wind ligger 24 kilometer ud for Atlantic Citys kyst og bliver New Jerseys første store havvindmøllepark.

Ørsted har endvidere planer om at etablere en drifts- og vedligeholdelsesbase i Atlantic City, hvor der vil blive skabt permanente arbejdspladser for faglærte i hele projektets mere end 30-årige levetid.

Ørsted sælger ud af Ocean Wind

Ørsted vil erobre sit forsømte hjemmemarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også