Med Iberdrola er det let at fortabe sig i fremtiden. Blot tre måneder efter det spanske energiselskab annoncerede sine planer om at investere svimlende 75 mia. euro frem mod 2025 og fordoble sin vedvarende energikapacitet til 60 GW, sættes der i forbindelse med onsdagens annoncering af årsregnskabet for 2020 yderligere spin i fremtidskarrusellen.

Nu forlænges målebåndet frem til 2030: Frem til da vil Iberdrola investere 150 mia. euro (1,12 bio. kr.), der i stor stil skal bruges på yderligere ekspansion af de grønne teknologier, som der skal være installeret 95 GW af ved årtiets udgang. For lige at sætte det i kontekst, er det cirka det halve af, hvad IEA i november opsummerede den vedvarende energikapacitet til at være i 2020 – i hele verden.

Trækkes tiden lidt tekstnært tilbage til 2020 kræver den ventede ekspansion dog en vis acceleration fra det nuværende tempo. Sidste år blev der således føjet små 2,9 GW til den grønne portefølje, hvilket skyldes næsten en fordobling af solkapaciteten til 1,9 GW fra 1 GW ved udgangen af 2019. Dertil kom knap 1,7 GW landvind og 294 MW havvind, hvor East Anglia One blev fuldt tilsluttet.

Den udbygning er dog ikke hele årsagen til, at overskuddet stiger med 4,2 pct. til 3,6 mia. euro (26,9 mia. kr.). Det er i højere grad forårsaget af nærmest det modsatte af en grøn investering, al den stund at frasalget af ejerandelen i Siemens Gamesa har leveret en engangsindtægt på 485 mio. euro. Således sker resultatfremgangen da også på en toplinje, der går ret markant tilbage med 9 pct. til 33,1 mia. euro. (246 mia. kr.)

Fortsat Siemens Gamesa

Selv om frasalget af Siemens Gamesa fandt sted efter årelange gnidninger mellem mølleproducentens største aktionær, Siemens, og det spanske energiselskab, bærer det dog ikke nag med sin ind i fremtiden. Det blev senest tydeliggjort, da Siemens Gamesa blev valgt som foretrukket leverandør på den udbygning af East Anglia-komplekset med 3,1 GW, Iberdrola satser på at vinde tilladelse til frem mod 2030.

Dertil kommer aktuelt udbygningen af den franske havmøllepark Saint-Brieuc, som Siemens Gamesa også skal levere de 496 MW til. Mens der til gengæld er peget på Vestas til den tyske havpark Baltic Eagle på 476 MW.

Længere ude i fremtiden vil det spanske energiselskab i høj grad også nå sine aggressive mål for investeringer og udbygning. I Japan har selskabet købt halvparten i Macquaries projektselskab Acacia, i Sverige blev der købt ind i Svea Vinds projektportefølje på 9 GW, hvor processen i første omgang er begyndt på Utposten 2-projektet, mens der tidligere må måneden blev købt majoriteten i DP Energys irske havvindprojekter.

Dertil kommer købet af halvparten af Sea Wind, der sigter efter at udvikle 7,3 GW i Polen, samarbejdet med Total om at byde i det danske udbud af Thor, sidste uges udmelding om at opføre 2 GW flydevind i hjemlandet og naturligvis de amerikanske havmølleprojekter Vineyard Wind og Park City Wind, der opføres i regi af datterselskabet Avangrid og i samarbejde med CIP.

Resultat på 52 mia. i 2030

Men selv om spanierne utvivlsomt sætter en stor del af butikken ind på at etablere sig som en absolut magtfaktor inden for havvind, er der dog også plads til andet. Lige som så mange andre i industrien har Iberdrola også fået øje på det mest elementære for fremtidens energiomstilling; brint.

Der er allerede annonceret projekter i såvel hjemlandet som Storbritannien, hvor fokus er på at bruge brinten ikke kun den tunge transport men også industrien. Men med øjnene rettet mod bl.a. EU's genopretningsplan er langt mere undervejs.

"Selskabet har præsenteret 53 projekter til Next Generation EU-programmet, der kan aktivere 2,5 mia. euro i investeringer for at opnå en årlig produktion på 60.000 t/året," skriver selskabet.

Samlet set står Iberdrola i spidsen for 150 forslag til støtteprogrammet, der vil kunne mobilisere investeringer alene i Spanien på 21 mia. euro inden for ikke bare produktion men også smartgrids, lagring og elektrificering.

Samlet skal de investeringer og den fortsatte fremgang også sparke igennem på fremtidens bundlinjer. Der sættes således ikke kun pejlestok på hvor meget der skal ud, og hvor meget der skal op. Men også på, hvor meget der skal ind: I 2025 stiler energiselskabet efter et nettooverskud på 5 mia. euro (37 mia. kr.), der i 2030 skal vokse til 7 mia. euro (52 mia. kr.), svarende til omkring det dobbelte af det aktuelle niveau.

Iberdrola køber sig ind i offshore vindprojekter med 3 GW

Iberdrola vil investere 550 milliarder frem mod 2025

Dansk havvindudbud tiltrækker stjernefelt

Iberdrola køber 9 GW svensk havvind