Électricité de France falder stort på lange udsigter til regulering

Det ser ikke ud til, at den franske regering og EU-Kommissionen når til enighed foreløbigt om nye regler for atomkraftværker, og det trækker EDF ned på børsen.
Foto: SAMEER AL-DOUMY/AFP / AFP
Foto: SAMEER AL-DOUMY/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Det franske energiselskab Électricité de France, hvor den franske stat ejer 84 pct., falder med 14,3 pct. på børsen i Paris, efter at diskussioner mellem Frankrig og EU-Kommissionen ser ud til at trække i langdrag.

Det skriver Bloomberg News.

Den franske regering ønsker at indføre nye regler for salg af strøm fra atomkraftværker, så det gældsplagede, statsejede energiselskab kan få flere penge i kassen til at vedligeholde sine aldrende atomkraftværker.

Derudover overvejer selskabet også at frasælge den del af forretningen, som producerer sol- og vindenergi.

EU-Kommissionen har dog indtil videre modsat sig større indgreb fra den franske stat, og Kommissionen kræver at energiselskabet bliver splittet op, hvis der skal indføres yderligere fransk regulering på området.

Nu ser det dog ud til, at der ikke kommer afklaring på spørgsmålet inden for de næste seks måneder, skriver Bloomberg på baggrund af en anonym kilde.

Hvis diskussionen mellem Frankrig og Kommissionen trækker ud med et halvt år, betyder det, at den franske regering ikke kan nå at få gennemført den nødvendige lovgivning på området i år, hvilket vil betyde, at Électricité de France vil være fanget i en uholdbar situation, advarer den franske økologiminister Barbara Pompili ifølge Bloomberg.

Ny rapport peger på, at EU’s klimamål for 2030 bliver svært at nå

Franske EDF stiger på rygter om atomkraftprisaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også