Statnett sælger 132 kV elnet til Mørenett for 300 millioner

Det har været en vejledning gennem salgsprocessen, at elnettet skulle sælges til en køber, der allerede var aktiv i det pågældende område.
Foto: Øivind Haug / Statnett
Foto: Øivind Haug / Statnett

Det har taget over et år fra en hensigtserklæring til en endelig kontraktunderskrivelse, men nu ejer Mørenett yderligere 132 kV elnet i fylket Møre og Romsdal, som er blevet købt fra Statnett. Det oplyser Mørenett i en meddelelse.

En forudsætning for salget har været, at det mest hensigtsmæssige ville være en overordnet ledelse, der bedst ville kunne tage sig at tariffer, drift, vedligeholdelse og beredskab. Salget medfører også en betydelig overdragelse af ejerskab fra staten til det regionale niveau, og forventes at give nye arbejdspladser i amtet.

"Vores beregninger viser, at det i det lange løb vil være mere gunstigt for kunder i Nordmøre med Mørenett som køber. Med de høje netudlejningstakster i den nordlige del af amtet, bør dette være vigtigt. Mørenett har allerede den laveste netleje i amtet," siger Rune Kiperberg, der er administrerende direktør for Mørenett.

Statnett oplyser, at frasalget til Mørenett er en del af en proces, der er i tråd med den tredje energimarkedspakke, hvor TSO'en alene kan eje transmissionsnet. Her har Statnett overtaget en række anlæg fra regionale aktører rundt omkring i landet.

Statnett har heraf vurderet, at det ikke har været hensigtsmæssigt for den statsejede virksomhed at eje distributionsnet.

Det pågældende elnet forventes at blive omklassificeret fra et transmissionsnet til et distributionsnet som resultat af, at Statnett har udviklet et nye transmissionsnet i området.

Og det er er altså det nye distributionsnet, som Statnett ønsker skal være ejet og drevet af en regional aktør sammen med det resterende distributionsnet i regionen.

Statnett oplyser yderligere, at man vil sælge andre dele af samme netværk til andre regionale netejere, der ligger syd og nord for området.

Ifølge norske Europower Energi har salget en værdi på 428 mio. NOK (301 mio. DKK)

Netselskaber går sammen i protest mod uretfærdige afgifter

Norsk elproduktion er blevet 20 mia. mindre værd på et år

Statnett frygter dyrere strøm i fremtiden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også