Rutinetjek af Sjællands hjertestarter fik prisen på reservestrøm til at eksplodere

Revision af Ørsteds Kyndbyværk har tvunget Energinet ud i erstatningsauktioner. Det har på visse tidspunkter mangedoblet priserne på nødreserver til det østlige Danmark i denne uge, som i alt har kostet elkunder 66 mio. kr.
I sin tid var Kyndbyværket ved Isefjord det største kraftværk i Danmark. I dag fungerer det som reserveanlæg, og når det ikke er til rådighed stiger priserne på systemydelserne i Østdanmark voldsomt. | Foto: Morten Langkilde
I sin tid var Kyndbyværket ved Isefjord det største kraftværk i Danmark. I dag fungerer det som reserveanlæg, og når det ikke er til rådighed stiger priserne på systemydelserne i Østdanmark voldsomt. | Foto: Morten Langkilde

I den sydligste del af Jægerspris Bugt i Isefjord ligger Kyndbyværket ud til vandet.

På den anden side af et par fasttømrede joller står dåbsattesten i irret messing ved indgangen til kraftværket: Kyndby-Værket, 1940, står der i versaler.

Det er et aldrende kraftværk, men i hine tider var det det største i Danmark. Med udbygningen af endnu en blok i 1976 nåede værket op på 940 MW.

Den centrale plads i dansk energiproduktion har Kyndbyværket dog sidenhen måtte vige til fordel for nyere og mere effektive kraftværker, og siden årtusindskiftet har det fungeret som reserveanlægget, der med gasturbine og en dieselmotor har kunne træde til, hvis DK2 manglede strøm.

Det har givet det nationale klenodie syd for Jægerspris tilnavnet "Sjællands hjertestarter", da Ørsted og Energinet har en femårig aftale om, at Kyndby værket skal levere de langsomme manuelle reserver, mFRR, der sikrer forsyningssikkerheden.

Selv en redningsmand kan dog have brug for en pause.

Derfor blev Kyndbyværket udtaget til en planlagt revision fra 2. til 7. november, hvilket har været en bekostelig affære for de danske elforbrugere.

Med Kyndbyværket ude af drift, har Energinet nemlig været nødsaget til at indkøbe nye reserver gennem en erstatningsauktion, hvor priserne til tider har været tusind gange højere end normalen.

"Normalt leverer Kyndbyværket mFRR-ydelser til os på en femårig kontrakt til en fast lav pris. De har naturligvis ret til at trække værket ud til revision, og det er tilfældet i denne uge, hvor vi så indkøber mængden på erstatningsauktioner i stedet. Det har så medført meget høje priser og også endnu højere priser, end vi havde forventet," siger afdelingsleder for fleksibilitets- og systemydelser i Energinet, Kia Marie Jerichau.

Ifølge Ørsted er der tale om en lovpligtig revision, som har været meldt ud til markedet i god tid, og ifølge Energinet har man ligeledes en række faste aftaler med andre aktører.

9,5 mio. for fem timer

Når et så stort kraftværk som Kundbyværket fjernes fra ligningen, efterlader det dog et enormt hul, og Energinet har haft brug mellem 206 og 223 MW ekstra kapacitet reserver i DK2 i denne uge.

Det har fået prisen på reserverne til at eksplodere til et niveau på helt op til 7.108 kr. per MWh. Den billigst indkøbte reserve i denne uge kostede 736 kr. per MWh, hvilket ligeledes er mange gange normalprisen.

"Årsagen er, at Kyndbyværket er en stor leverandør, og der er ikke særlig mange potentielle leverandører i DK2 i forhold til DK1. Så når der er en stor leverandør, som er ude, bliver udbuddet lavt og prisen derfor meget høj. Vi har tidligere oplevet høje priser, og også højere end lige nu, men priserne ligger på et meget, meget højt niveau," siger Kia Marie Jerichau.

Priserne nåede sit foreløbige højdepunkt mandag morgen og aften, hvor reserver blev indkøbt til mere end 7.000 kroner stykket. Det betød, at Energinet i løbet af blot fem timer fra 16-21 brugte 9,5 mio. kr. på at indkøbe reserver ifølge systemoperatørens indberetning til egen database.

Tidligere har Energinet oplevet lignende priser i 2016 og 2018. Også dengang var årsagen, at Kyndbyværket var ude af drift.

Til sammenligning meddeler Energinet, at man i løbet af hele 2019 indkøbte mFRR-reserver for 236 mio. kr. I de seneste par år er udgifterne til nødreserver, de såkaldte mFRR-ydelser, eksploderet. I 2015 blev der eksempelvis blot indkøbt for 0,5 mio. kr. reserver.

Regning til forbrugerne

Buddene har artet sig en smule i løbet af ugen og har ramt et niveau på mellem 1.000 og 2.000 kr. per MW mod slutningen af ugen.

Ikke desto mindre lyder regningen for erstatningsauktionen som følge af Kyndbyværkets revision på 66,25 mio. kr. for denne uge.

"Beløbet hører under vores systemydelser, som finansieres gennem systemtariffen. Så i sidste ende ender regningen hos elforbrugerne," siger Kia Marie Jerichau, der meddeler, at Energinet ikke har haft andet valg:

Ifølge afdelingslederen har man i Energinet været spændt på, hvordan prisen for reserverne ville blive i denne uge.

"Forud for auktionen informerer vi markedet og aktørerne for at sikre, at der bliver stillet så meget kapacitet til rådighed som muligt. Vi har desuden tidligere revideret markedsdesignet af samme årsag. Men når selve auktionen begynder, har vi ingen kontrol over prisudviklingen. Det er op til markedsaktørerne gennem de bud, vi modtager," siger afdelingslederen.

Som følge af den ekstreme prisudvikling har Energinet øget markedsovervågningen af mFRR-markedet i DK2.

"Med så høje priser er vi nødt til at kigge nærmere på, om der er anledning til at stille spørgsmålstegn ved priserne. Men i øjeblikket har vi ingen indikationer på nogen form for markedsmanipulation eller andre uregelmæssigheder udover prisniveauet," siger Kia Marie Jerichau.

Jysk hjælp

De høje mFRR-priser i DK2 i denne uge skal ses i sammenhæng med, at prisniveauet for Østdanmark i forvejen er meget højt som følge af få leverandører.

Hvor Energinet eksempelvis indkøbte for 236 mio. kr. mFRR i Østdanmark sidste år, blev der blot indkøbt for 24 mio. kr. i Vestdanmark.

På trods af at Energinet sender lange blikke mod de mange jyske og fynske leverandører, og leverandørerne sender misundelige blikke den anden vej mod det høje prisniveau, er det dog i øjeblikket ikke muligt at trække på DK1 for at afhjælpe det pressede marked i DK2.

"DK1 og DK2 er to forskellige prisområder delt op af Storebæltsforbindelsen, som er en HVDC-forbindelse. Og eftersom den strøm for det meste går fra vest mod øst, kan vi ikke i denne forbindelse trække på DK1 for hjælp," siger Kia Marie Jerichau.

Det kan dog ændre sig i den nærmeste tid. Energinet har i øjeblikket en ansøgning liggende hos Forsyningstilsynet, hvor systemoperatøren beder lov til at reservere en del af Storebæltsforbindelsens kapacitet til systemydelser fremfor til spotmarkedet i det omfang, det samlet set er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt.

Energinet meddeler dog, at man ikke forventer, at den ordning kommer i stand indenfor de næste par måneder.

Fra denne uge er Kyndbyværket tilbage efter revisionen. Og med Sjællands hjertestarter tilbage i aktion, forventer Energinet, at prisniveauet går tilbage til et normalt niveau.

Hænger Ørsted fast i sine tabsgivende kraftværker?

Energinet mindsker brugen af tvang en smule 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også