Nu rykker elselskaberne ind i elbilmarkedet

Landets energikoncerner buldrer i opskruet tempo ind på markedet for opladning af elbiler. Nu overvejer også Norlys-koncernen et comeback.
Foto: Foto: Thomas Nielsen/PR Spirii
Foto: Foto: Thomas Nielsen/PR Spirii

Landets elselskaber, der både huser elnetmonopoler og kommercielle selskaber, styrer nu for alvor ind i markedet for opladning af elbiler i folks private hjem og i det offentlige rum. Det sker samtidig med, at de fremtidige rammer for udfasning af fossile biler nu begynder at nærme sig i de igangværende politiske klimaforhandlinger, ligesom Eldrup-kommissionen i december kommer med sine anbefalinger til Folketinget om indretning af det danske lademarked.

For få dage siden annoncerede Verdo i Randers en udvidet pakke med ladestandere og bebudede i samme forbindelse også et ladestanderabonnement med det, koncernen kaldte "markedets laveste pris på installation af ladestander ved boligen".

Omtrent samtidig er jysk-fynske Ewii med hovedsæde i Kolding og i lighed med den Aarhus-baserede Aura-koncern gået i partnerskab med ladeoperatøren Spirii for at udvide lademulighederne og ifølge selskaberne imødekomme den stigende efterspørgsel blandt deres elkunder.

Norlys overvejer comeback

Og nu signalerer også den jyske energi-, fiber og tv-mastodont Norlys, at koncernen overvejer et comeback i lademarkedet efter at have trukket sig ud af det i dag særdeles ekspansive Clever, landets største i markedet sammen med Eon Danmark, som ejes af den sjællandske Andel-koncern, tidligere Seas-NVE, og Nrgi med hovedsæde i Aarhus.

Clever sætter priserne markant ned 

De to selskaber i Norlys-fusionen, midtjyske Eniig og SE i Sydjylland, valgte i 2018 at frasælge deres minoritetsaktier i Clever for at fokusere på kerneforretningen.

Ifølge Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi, betyder det, at Norlys ikke for nærværende har planer om at gå ind i etableringen af ladeinfrastruktur til elbiler, men koncernen vil på netsiden understøtte behovet for ekstra kapacitet i nettet til den øgede mængde elbiler.

"Rent kommercielt kigger vi ind i mulighederne for at tilbyde vores energikunder attraktive løsninger til elektriske biler, herunder ladestanderløsninger. Men det vil i så fald blive i form af en partnermodel. Her er vi netop nu i dialog med flere relevante aktører, men vi er endnu ikke klar med et konkret setup," siger Mads Brøgger til EnergiWatch.

Mange selskaber på vej

Ifølge Tore Harritshøj, adm. direktør og stifter af ladeoperatøren Spirii, der i sommer fik ny aktionær i form af Aura-koncernen med 25 pct. af aktierne i selskabet, er elselskabernes indtog på lademarkedet "en klar trend" i øjeblikket, hvor flere og flere energiselskaber melder sig på banen ved enten at gøre det selv in-house eller vælger en partner på ladeoperatørområdet.

"Vi er i øjeblikket i dialog med mange energiselskaber om vores partnerkoncept, der kan tilpasses det enkelte selskab. Hvert energiselskab kan tilpasse løsningen til deres egen forretning, som de enten sælger til deres kunder som en ren opladningsløsning, eller som de kan samle i et attraktivt pakkeprodukt, der også kan inkludere nogle af deres øvrige produkter," siger Tore Harritshøj.

Stor efterspørgsel

Han peger på det faktum, at alle energiselskaber derude har en masse kunder, der i den nære fremtid kommer til at efterspørge opladning af deres elbil. Og mange elkunder ser det som en naturlig del, at de via deres energiselskab skal have mulighed for at oplade deres elbil.

"For energiselskaberne er der flere attraktive forhold ved at gå ind på dette marked. For det første kan man servicere kunderne med moderne ladeløsninger, og for det andet kan man sælge noget mere strøm. I en almindelig husstand vil strømforbruget ofte blive fordoblet, når man også kan tilkoble husstandens elbil":

"Derfor kan jeg kan godt forstå, at energiselskaberne tager dette strategiske skridt, fordi det er en naturlig udvidelse af den ydelse, de tilbyder deres kunder. Alle de selskaber, vi møder, får allerede i dag forespørgsler omkring opladningsløsninger fra deres eksisterende kunder."

Tore Harritshøj mener, at energiselskaberne er vågnet op og nu oplever, at kunderne efterspørger denne ydelse, og at markedet vil blive væsentlig også for deres forretning.

Markedet kommer nu

"Energiselskaberne har også ligesom politikerne erkendt, at det her marked kommer nu, og at de skal være klar til det. Samtidigt er der nu en erkendelse af, at der skal flere aktører i spil for at dække behovet fra så mange elbiler. Det bliver en kollektiv stor opgave, så der er ikke et eller to selskaber, der kan gøre det selv," siger han.

Med bl.a. Aura og Ewii i kredsen synes Spirii, der først blev stiftet sidste år, og som i sommer også indledte et strategisk samarbejde med Danmarks Grønne Investeringsfond, DGI med et betydeligt, tocifret millionbeløb i lån til vækst i selskabet, synes at have haft en ikke ubetydelig succes med at sælge sin partnerskabsmodel i energisektoren.

"Vi tror meget på den partnerskabsmodel, vi er gået forrest med i Spirii, hvor vi som specialister indenfor opladning af elbiler går sammen i et ligeværdigt partnerskab, eksempelvis med energiselskaber, der allerede servicerer slutkunderne på andre områder:"

"For os er det vigtigt, at man tilbyder elbilister åbne og fleksible ladeløsninger. Spirii’s model bygger derfor på en åben platform, hvor kunden ikke er bundet af dyre abonnementer. Herudover tilbyder vi meget snart roaming via de øvrige ladeoperatører, så slutkunden får så meget fleksibilitet i sin opladning som muligt," understreger Tore Harritshøj, der er tidligere direktør i Eon Danmark.

Konceptet i Spiriis forretningsmodel er, at kunderne ikke bindes af dyre abonnementer, men betaler for deres forbrug.

"Det er for os og vores partnere vigtigt, fordi vi ønsker så åben konkurrence som muligt til gavn for slutbrugere med konkurrencedygtige priser og løsninger."

Brancheorganisation frygter interessekonflikt ved udrulning af ladestandere  

Tilsyn stopper særrabat for ladestandere

Verdo går ind på markedet for ladestandere 

Derfor lukker tilsyn rabat på opladning

Aura og Spirii indgår samarbejde om ladebokse 

Tankstationer står klar til at understøtte elbilinfrastrukturen 

Ladeoperatører undrer sig over Aarhus-model

Forbrugerombudsmanden opgiver også sag mod Clever  

Seas-NVE skyder 100 millioner i Clever i vild udbygning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også