Foråret i norsk erhvervsliv har i år været domineret af det dramatiske fald i olieprisen, som på få uger faldt fra omkring 60 dollar tønden til under 20 dollar.

Men nogenlunde samtidig skete der noget andet. Det begyndte at sne. Meget. Og i dag faldt den statsejede energikoncerns bundlinje. Meget.

Det store snefald afløst af en dramatisk temperaturstigning i juni sendte nemlig strømpriserne på en historisk deroute og Statkrafts bundlinje ligeså, der primært på grund af positive finansielle resultater på 2,3 mia. NOK som følge af en styrket norsk krone, endte i et beskedent pluds på 491 mio. NOK. 1,6 mia. NOK mindre end sidste år.

"Det var ikke noget, vi vidste i forvejen eller forudset set lang tid i forvejen. Men med det store snefald i foråret begyndte vi så småt at erkende, at vi nok kunne ende med meget lave strømpriser i løbet af sommeren. Det er en meget speciel situation," siger adm. direktør for Statkraft, Christian Rynning-Tønnesen, til EnergiWatch.

I kroner og øre hedder den specielle situation en gennemsnitlig strømpris på 5,6 euro/MWh, hvilket er et fald på 84 pct. i forhold til sidste år.

"Vi ser disse variationer fra tid til anden, men det er en meget sjælden hændelse, den vi har haft i år. Når man kigger tilbage på de sidste mange år, er dette meget usædvanligt," siger topchefen, der i andet kvartal måtte se driftsresultatet før skat og finansielle poster styrtdykke fra 2,6 mia. NOK (1,83 mia. DKK) til minus 100 mio. NOK (70 mio. DKK).

Prissikring sikrede bunden

Da de store mængder sne begyndte at smelte, begyndte de norske strømproducenter at tømme deres magasiner, der efter en regnvåd vinter i de fleste tilfælde næsten var fyldte.

Det gav en forsmag på de lave priser i maj, som blev realiseret, da de store snemængder flød fra højfjeldet i juni og sendte de norske strømpriser i et uhørt minus.

I det perspektiv trøster Christian Rynning-Tønnesen sig med, at Statkraft i det mindste havde en eller anden form for indtægt.

”Globalt set har vi fysiske kontrakter på omkring 20 TWh af hele vores produktionen i år, hvilket udgør omkring en tredjedel. Derudover har vi indgået finansielle sikringskontrakter, som stabiliserer vores pengestrøm, hvilket vi bogfører ændringer på hvert kvartal. Så de stabiliserer ikke resultatet, men pengestrømmene," siger topchefen og understreger, at prissikringen er særlig høj lige i øjeblikket:

"Vi ønsker fortsat at have en stor andel af vores produktion sikret gennem fysiske kontrakter. Andelen kan dog gå lidt ned, men vores målsætning er fortsat minimum at have 25 pct. sikret," siger han.

I kvartalsregnskabet offentliggjorde Statkraft, at man har indgået en 12-årig aftale med en industripartner om levering af 500 GWh om året.

Murphys eksportkabler

Som et resultat af Murphys lov skete der også noget andet, mens sneen begyndte at falde i højfjeldet og varslede om lavere strømpriser og fyldte magasiner: De norske eksportkabler begyndte at svigte en masse.

Der var bøvl med det hollandske kabel, mens Skagerak 4 til Danmark gik itu og reducerede kablet med en kapacitet på 1.700 MW til magre 330 MW. Det massive 2.145 MW kabel til Sverige blev først amputeret, da et skib begyndte at drive og rev tre ud af de ni kabler i stykker, og da det blev repareret, begyndte en større svensk renovation, som har sat kablet nærmest fuldstændig ud af drift.

Som formuleret af et andet idiom kommer en ulykke sjældent alene, og de flossede eksportkabler er selve årsagen til, at snefaldet blev så fatalt for den norske strømpris, da det skabte en prop i Sydnorge, hvor strømmen ikke kunne komme videre.

"Hvis vi havde et tilstrækkeligt stærkt elnet, så havde denne situation ikke været noget problem, for så var strømmen blot blevet solgt længere nede i Europa. Kombinationen af vores nuværende elnet, flaskehalsene og det kraftige snefald har været opskriften på de lave strømpriser. Forstærkningerne af elnettet står højt på vores ønskeseddel," siger Christian Rynning-Tønnesen.

Det private elkabel

I løbet af næste år kommer to nye norske udlandsforbindelser til, når Statnett færdiggører Nordlink til Tyskland og North Sea Link til England på hver især 1.400 MW.

I kulissen spøger dog det privatfinansierede udlandskabel Northconnect på yderligere 1.400 MW til Storbritannien, som energiselskaberne Lyse, Agder Energi, Hafslund E-Co og Vattenfall vil bygge. Tilbage i marts blev en tilladelse til Northconnect efter folkelig modstand sparket så gevaldigt til hjørne af Stortinget, at det er tvivlsomt, hvorvidt det vil blive bygget.

Modstanden var tvedelt og bestod hovedsageligt i, at udlandskabler generelt fører til højere strømpriser, mens visse modstandere frygtede, at kablet vil blive brugt som argument for at bygge flere vindparker.

Det ærgrer Statkraft. For på trods af at de ingen aktie har i projektet, vil endnu en ventil i form af et udlandskabel reducere risikoen for at en situation, som den de norske strømpriser oplever i øjeblikket, gentager sig.

"Vi er principielt for alt, hvad der styrker elnettet og forbedre forbindelserne til udlandet. Det er utrolig vigtigt for hele samfundet," siger Christian Rynning-Tønnesen.

Så hvordan skal man kunne kommunikere det til en befolkning, der først og fremmest vil se nye udlandskabler som noget, der fører til en højere elregning?

"Flere analyser har vist, at et udlandskabel som Northconnect vil føre til en svag prisstigning på 1-3 norske øre per kWh. Men i en modsat situation, end den vi har nu, hvor der falder meget lidt sne, der vil kablerne også lægge en dæmper på meget høje strømpriser. Vi mener, at det er en fordel for alle med strømpriser, der er mere stabile og ikke svinger mellem næsten nul, som vi ser det nu, og et ekstremt højt niveau, når det er meget tørt".

Regnvåd lektie

Ovenpå et kvartal hvor strømprisen faldt til et nærmest ikkeeksisterende niveau, har Christian Rynning-Tønnesen lært at værdsætte værdien af at gå med livrem og sæler. En række faktorer har nemlig skærmet Statkraft fra de grumme effekter fra et norsk strømmarked, hvor bunden er blevet slået ud.

"Vi har en stor andel faste fysiske kontrakter, der gør, at vi opretholder en indtægt trods ekstremt lave strømpriser. Derudover har vi positive valutaeffekter, da den norske krone er blevet styrket, og vi havde usædvanligt nok i kvartalet en positiv skatteindtægt. Sidstnævnte er fordi, vi har en række kontrakter med indbyggede derivater knyttet op på olie, kul, gas og metalpriser, som er gået i negativ i dette kvartal, hvilket betyder, vi har en urealiseret nedgang i fremtidig indtægt," siger Christian Rynning-Tønnesen.

Han understreger flere gange, at det er teoretisk muligt, at strømprisen kan kollapse på samme vis igen. Men det er også usandsynligt, siger topchefen og trøster sig ved, at når noget rammer bunden, kan det kun gå frem. Og det er også, hvad Statkrafts langsigtede prognoser peger på.

"Lige nu forventer vi, at prisen så småt vil stige til 20 euro/MWh i fjerde kvartal for derefter at blive normaliseret i 2021 og 2022," siger Christian Rynning-Tønnesen.

Statkraft drejer på sin grønne strategi

Elpriskollaps får pengene til at fosse ud af Statkraft

Foråret slog bunden ud på de norske strømpriser