Analytiker om Ørsted: Stor aftale sætter streg under solid markedsposition

Det kommer lidt som en overraskelse, at Ørsted har formået at sælge hele produktionen fra deres kommende havmøllepark i Taiwan, lyder det fra aktieanalytiker i Sydbank
Foto: PR / Ørsted
Foto: PR / Ørsted
AF RITZAU FINANS

Det er en stor aftale, energikoncernen Ørsted har indgået med det taiwanske halvlederselskab TSMC om, at TSMC vil aftage hele produktionen fra Ørsteds 920 MW Greater Changhua 2b & 4 havvindmøllepark.

Det fortæller Per Fogh, der er aktieanalytiker i Sydbank, og som følger det danske selskab tæt.

"Aftalen sætter streg under den gode position, som Ørsted har i Taiwan, hvor man nu formår at afsætte hele produktionen fra Greater Changhua 2b & 4 til én virksomhed. Det skaber noget stabilitet omkring projektet og sikrer en fast pris i 20 år frem," forklarer Per Fogh.

En 20-årig fastprisaftale vil træde i kraft, når havvindmølleparken bliver sat i kommerciel drift i 2025/26, og aftalen er den største af sin art nogensinde inden for vedvarende energi.

Sydbanks analytiker fortæller, at aftalen kommer lidt som en overraskelse.

"Ørsted forsøger selvfølgelig altid at sælge sin produktion til virksomheder, men det lå som sådan ikke i kortene, at der skulle komme en spiller ind og købe så store mængder af et projekt, som først forventes færdigt i 2024/25."

"Så det kommer lidt som en overraskelse, at de har formået at sælge hele produktionen," siger han.

Det er nemlig sjældent set, at en enkelt virksomhed aftager hele produktionen af så stort et projekt, men ifølge Per Fogh taler det godt ind i en trend mod mere grøn energi.

"Ørsted-aktien sætter rekord igen i dag, og selskabet har været inde i en meget positiv trend de seneste uger."

"Det er også sket lidt som en konsekvens af Covid-19, i og med at der er kommet mere fokus på den grønne omstilling. Der har været positive forlydender fra EU-Kommissionen og flere amerikanske stater om, at en måde at investere sig til vækst kan være at investere i den grønne omstilling. Det har bidraget rigtig positivt til Ørsted, da selskabet klart er markedsleder inden for offshore vind," forklarer Per Fogh.

Onsdag omkring middagstid stiger aktien i Ørsted med 2 pct. til 818,20 kr. Det gør aktien til onsdagens mest stigende i det danske C25-indeks.

Ørsted indgår historisk stor elkøbsaftale

Ørsted forventer stærk konkurrence i Japan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også