Centrica skal fyre i tusindvis

Det britiske energiselskab vil skære godt en femtedel af medarbejderne fra på grund af corona-krisen.
Foto: PR Centrica
Foto: PR Centrica
AF RITZAU FINANS

Britiske Centrica, der leverer energi til virksomheder og private husholdninger, vil afskedige omkring 20 pct. af den globale arbejdsstyrke. Det svarer til omkring 5000 af de ansatte,

Fyringerne kommer i kølvandet af coronapandemien, oplyser selskabet torsdag ifølge Reuters.

Centrica havde i forvejen varslet nedskæringer af arbejdsstyrken allerede i 2018 - og det var planlagt at fyre omkring 4000 ansatte i år.

"Virkeligheden er, at vi har mistet over halvdelen af vores indtjening i de senere år. Nu skal vi holde fokus ved at modernisere og forenkle den måde, vi laver vores forretning på," siger koncernchef Chris O'Shea ifølge Reuters.

Efterspørgslen på energi i forbindelse med coronaudbruddet har været mindre, og derfor har Centrica været nødt til at tilpasse priserne til 2019-niveau.

Tidligere i år måtte Centrica droppe udbytte for 2019 - og oveni advare om flere kunder, der har vanskeligt ved at betale regningerne,

Fyringerne kommer til at ske i andet halvår 2020.

Centrica har omkring 27.000 ansatte - heraf er de 20.000 i Storbritannien. Det oplyses ikke, hvor fyringerne kommer til at ske.

En aktie i Centrica falder torsdag middag med 4,2 pct. på børsen i London.

Spirit forlader Danmark med milliardunderskud 

Centrica laver den største havvinds-PPA til dato

Centrica skal fyre op mod 4.000 efter rædselsår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også