Opvarmningen af Danmarks boliger skal i 2030 være 100 % CO2-neutral, og energien fra det stigende antal af vindmøller og solceller skal udnyttes og integreres bedst muligt.

Derfor er elektrificering af boligopvarmning vigtig. Men det er langt fra lige meget, om elektrificeringen af boligerne kommer til at ske med individuel el-opvarmning eller som en del af et grønt fjernvarmesystem.

Der er to beslutninger, som er vigtige for hvor effektiv en grøn omstilling vi får ud af elektrificeringen af boligopvarmningen. Den ene beslutning træffes af boligejeren, som skal vælge hvordan boligen skal opvarmes. Her spiller det ind, hvilken løsning som er billigst for boligejeren. Det valg, som boligejeren træffer, påvirker det samlede energisystem.

Den anden beslutning er politisk og fastlægger de rammer, der afgør om vi som samfund får de rigtige incitamenter til at skabe den mest effektive grønne omstilling samlet set.

Det kan være svært at fastlægge disse rammer, og der er mange bud i spil. Et af dem går på at reducere elvarmeafgiften yderligere end 15,5 øre/kWh fra 2021 og frem.

I et aktuelt svar fra Skatteministreriet beregnes statens provenutab til knap 0,5 mia. kr om året, eller 2,7 mia. kr. i perioden fra 2025-2030, hvis elvarmeafgiften skal sænkes til 5 øre/kWh.

I Grøn Energi har vi analyseret på, hvilke konsekvenser elvarmeafgiften har på den beslutning, som boligejeren skal træffe, og vi har set på, hvilke konsekvenser det har for energisystemet.

Små elløsninger giver ineffektivitet

Vi har f.eks. analyseret på elforbruget fra forskellige former for el-baseret opvarmning:

Elvarme, individuel varmepumpe og fjernvarme delvist baseret på en stor, eldrevet varmepumpe. Elvarme er f.eks. el-gulvvarme eller el-radiatorer. Kort fortalt, så har individuel el-opvarmning en dårligere energieffektivitet, bidrager ikke med værdifuld sektorintegration og øger presser på elsystemet. Det gælder i særlig grad, hvis opvarmningen kommer til at ske med elvarme.

Elforbrug til opvarmning af et standardhus med et varmeforbrug på 18,1 MWh/år ved opvarmning med henholdsvis elvarme, individuel varmepumpe og fjernvarme delvist baseret på en stor, eldrevet varmepumpe. De viste kurver er baseret på månedsgennemsnit.

Elvarme og individuelle varmepumper har et højt og ufleksibelt elforbrug om vinteren. Det skyldes en lavere energieffektivitet, og at elforbruget direkte følger den aktuelle udetemperatur og ikke har fjernvarmens muligheder for lagring og alternativ varmeproduktion, der ikke er baseret på el.

Pres på elsystemet

Derfor kan de individuelle løsninger i særlig grad presse elsystemet, når det er koldt og elproduktionen fra vind og sol er lav (f.eks. vindstille vintervejr). En anden vigtig pointe er, at fjernvarme har mindre sæsonudsving end de individuelle løsninger, og derfor er nemmere at integrere i et systemsystem med meget vindkraft.

Grøn Energi har også analyseret på, hvad en yderligere nedsættelse af elvarmeafgiften betyder for den årlige varmepris for boligejeren. Altså der, hvor den ene af de to vigtige beslutninger skal træffes.

Boligejerens beslutning er også todelt: Skal jeg skifte til noget grønt, og hvad skal jeg skifte til? Elvarmeafgiften har kun en lille effekt på, om der skal skiftes, men den betyder noget om, hvad der vil blive skiftet til. Her er en af konklusionerne fra analysen, at en sænkelse af elvarmeafgiften gør, at elvarme  vinder frem på bekostning af de ellers mere energieffektive små elvarmepumper.

Dyrere grøn omstilling

Og så er vi tilbage ved beslutningen om at skabe rammerne for en effektiv, grøn omstilling. Selvom en yderligere sænkelse af elvarmeafgiften på overfladen kan se godt ud for elektrificeringen af boligopvarmningen, så viser en grundigere inspektion noget andet. Det vil flytte valget af opvarmningsform i retning af lavere energieffektivtet og dårligere sektorintegration.

Det vil også gøre den grønne omstilling dyrere, fordi det øger behovet for flere energilagre og ny grøn elproduktion, f.eks. flere vindmølleparker, ligesom som det vil øge behovet for udbygning af elnettet. Det kan man selvfølgelig godt have interesse i, hvis man lever af at levere strøm og tjener penge på udbygning af elnettet. Men det er hverken samfunds- eller privatøkonomisk nogen særlig god idé.

Vi savner at se samfundssindet

Det er ærgerligt ,at elselskaberne ikke ser et bredere samfundsperspektiv i at mindske energiforbruget og bruge de kollektive løsninger til at skabe større energieffektivitet og sektorintegration mellem de forskellige infrastrukturer.

Elselskaberne hylder en afgift på overskudsvarme, hvilket står i skærende kontrast til Klimarådets anbefalinger om, at der netop ikke skal være afgift på certificeret overskudsvarme. Tværtom skal vi bruge energien effektivt og ikke bare bygge nyt og bruge løs.

Hvis vi bare bygger nyt og bruger løs, fordi strøm en gang ude i fremtiden bliver grønt, så medfører det overinvesteringer i unødvendig ny kapacitet, lagre og infrastruktur, hvilket også Klimarådet fremhævede under præsentationen af deres seneste rapport.

Vi skal gennemføre en god grøn omstillingen af boligopvarmningen, og elektrificering er helt sikkert en del af løsningen. Og vi skal huske, at målet er en hurtig og effektiv grøn omstilling, ikke at få fyret så meget el af som muligt.

Med en prislap på knap 0,5 mia. kr om året plus øgede omkostninger til elnet, lagre og elproduktion, så er det nok mere end tvivlsomt, om en generel sænkelse af elvarmeafgiften er det rigtige værktøj. 

Hanne Kortegaard Støckel har forskerbaggrund i teknisk fysik, ti års erfaring med analyser af  elsystemets udvikling og forsyningssikkerhed i Energinet og tre år med fokus på sektorintegration og varmepumper i Grøn Energi.

Debat: Reduktion af elvarmeafgift en fordel for alle – også for fjernvarmen 

Fjernvarmens tænketank advarer mod ny reduktion af elafgift