Debat: Elkongernes ønskeliste

Forslagene fra klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren må ses som lobbyisme fra velfinansierede særinteresser i elbranchen, mener Foreningen for Slutbrugere af Energi, der advarer mod politisk detailstyring af energiteknologierne.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Foto: Maria Tuxen Hedegaard
ANDERS PLEJDRUP HOUMØLLER, sekretær for FSE.

Juleaften hver dag for Ørsted og elkongerne! Det synes at have været sloganet bag den rapport, Dansk Energi har fremlagt som sekretariat for klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren.

Tanken ledes hen på børn, der op til jul sætter kryds ved alle billederne i legetøjskataloget.

Meget opsigtsvækkende har flere deltagere i klimapartnerskabet lagt luft til rapporten. OK’s direktør Jørgen Wisborg afviste således at underskrive rapporten. Dansk Fjernvarme har berettet, at "på et tidligt tidspunkt i partnerskabets arbejde ophørte man i direktørgruppen med at dele materiale og information. Så man kan sige, at det i princippet har været et partnerskab i et felt mellem Ørsted og Dansk Energi".

Regn af skandalesager

I rapporten foreslår Dansk Energi blandt andet:

* En svækkelse af reguleringen af netselskaberne, så de fx får ret til "aktiv deltagelse i forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter".

Imidlertid er monopolselskaber næppe de rette til at udvælge kommercielt levedygtige teknologier. Dette er rigt illustreret af selskabernes hidtidige aktiviteter – forsøg på udvikling af trehjulede elscootere og lignende. Både elnetselskaberne og Dansk Energi har desuden en regn af skandalesager, hvor pengene til energispareordningerne er blevet misbrugt. Det har ført til en skarp påtale fra Rigsrevisionen.

* Om prisen for ønskesedlen står der i rapporten, at "mer- og ekstrainvesteringer samlet set løber op i ca. 32 mia. kr. årligt i årene frem til og med 2030".

Dette megalomane beløb svarer til, vi årligt kunne bygge 8 nye supersygehuse i Danmark.

* Rapporten anslår, årlige subsidier på 5-7 mia. kr. vil være nødvendige for at opfylde ønskesedlen.

Til sammenligning er de danske regionernes årlige udgifter til kredsløbssygdomme, der er den hyppigste dødsårsag i Danmark, knap 7 mia. kr.

* Rapporten har et forslag om en politisk aftale om årlige udbud af havvind frem mod 2030 på mindst 12-13 GW. Desuden foreslår rapporten en massiv, statsdirigeret satsning på Power-to-X teknologier.

Lobbyisme fra særinteresser

Interessant nok har Ørsted som bekendt store, kommercielle interesser i netop havvindmøller og Power-to-X teknologier. Desuden trækkes Ørsteds gamle traver om etablering af Nordsø energi-øer til havvind af stalden endnu engang.

Kapløbet mellem de grønne teknologier er imidlertid i fuld gang. Det er fx ikke afgjort, om solceller eller vindmøller bliver fremtidens vindende, grønne teknologi. Blandt andet derfor virker det ikke hensigtsmæssigt at gribe til politisk detailstyring. Forslagene må ses som lobbyisme fra velfinansierede særinteresser.

Foto: FSE
Foto: FSE

Eftersom monopolkunderne (netbrugerne) betaler over halvdelen af kontingenterne til Dansk Energi, har vi alle været med til at finansiere en rapport med forslag om, vi skal betale mere til elkongerne. Det må være nogenlunde sådan, det føles at være skatteyder i Nordkorea…

* Rapporten foreslår, der frem til 2030 bruges mellem 83 og 140 mia. kr. på lavspændingsnettet. Det svarer til 8-10 mia. kr. om året.

Til sammenligning bruger regionerne årligt knap 9 mia. kr. til kræftbehandling.

Dansk Energis fleksibilitet

I maj sidste år udgav Dansk Energi et papir med titlen "Elbilerne kommer". Papiret foreslog, der frem til 2030 skulle bruges 32-48 mia. kr. på elnettet. I et debatindlæg af Dansk Energi i EnergiWatch den 26. november sidste år var det beløb, der skulle investeres ekstra i elnettet af hensyn til elbilerne, dog sænket til 3 mia. kr.

Dansk Energi har dermed udvist stor fleksibilitet med hensyn til, hvor meget vi elforbrugere skal betale ekstra til elnettet af hensyn til elbilerne.

Danmarks Tekniske Universitet og de norske myndigheder har imidlertid hver for sig udgivet rapporter, der fastslår, elbilerne ikke nødvendiggør store, nye investeringer i elnettet.

Det hører med til historien, at elkongerne har haft travlt med at trække penge ud af lavspændingsnettet: Landets fem største elnetvirksomheder har i en periode over ti år frem til 2018 trukket 16 mia. kr. ud af elnettet som påvist i en analyse udgivet af Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynets analyse melder desværre ikke noget om, hvor store beløb, der er trukket ud de foregående år, eller hvor store beløb, de øvrige selskaber har trukket ud af deres elnet.

Fjernvarmen lægger luft til energiselskabers partnerskab

OK's topchef trak sig fra energiselskabers klimapartnerskab

Energipartnerskabet ser årlige merinvesteringer på 32 milliarder for at nå målet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også