Frankrig indleder lukning af landets ældste atomkraftværk

Frankrig sætter gang i lukningen af landets ældste atomkraftværk, der har været aktivt i 43 år.
Foto: Kim Agersten
Foto: Kim Agersten
AF RITZAU

Frankrig har sat gang i lukningen af landets ældste atomkraftværk, Fessenheim, der har været aktivt i 43 år.

Det oplyser den statsejede energigigant EDF.

Den ene af to reaktorer i kraftværket, der ligger ved floden Rhinen nær den tyske grænse, blev lukket klokken to natten til lørdag.

Den anden reaktor ventes at blive lukket 30. juni.

Der vil dog gå adskillige måneder, før reaktorerne er kølet tilstrækkeligt ned, til at man kan begynde at fjerne atomaffaldet. Arbejdet med at fjerne affaldet ventes først at være gennemført i sommeren 2023.

Frankrig har i alt 56 reaktorer fordelt over 18 atomkraftværker. De skaber 70 procent af landets elektricitet, hvilket er mere end i noget andet land.

Det har længe været et erklæret mål for folk, der kæmper imod brugen af atomkraftværker, at få lukket kraftværket i Fessenheim.

Kritikken tog særligt til efter en katastrofe i Japan i 2011. Her blev det japanske Fukushima-atomkraftværk ramt af en tsunami efter et jordskælv.

Eksperter har siden da bemærket, at konstruktionens kvalitet og sikkerheden ved Fessenheim, der har været aktivt siden 1977, er lavere end Fukushimas.

De mener desuden, at risikoen for jordskælv og oversvømmelser i Alsace-regionen er blevet undervurderet.

EDF køber britisk ladeoperatør

Franskmænd går ind i Fred Olsen-projekt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også