Ørsted går sin egen brexit-vej

Energiselskabets administrerende direktør, Henrik Poulsen, udviser kun mindre få bekymringer over for brexit og vil omvendt drage nytte af den britiske regerings ambitioner for havvind.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Mens briternes udtræden fra EU har fået mange danske virksomheder til at overveje sit engagement i Storbritannien, går Ørsted imod strømmen og satser på at øge sin andel på det britiske marked over den kommende tid.

Det fastslår adm. direktør Henrik Poulsen over for flere danske medier.

Han hæfter sig ikke mindst ved premierminister Boris Johnsons planer inden for havvind:

"Vi er ikke så nervøse for brexit, for hvis du kigger på det britiske marked for havvind, er der enormt momentum i øjeblikket. Den nye regering har netop hævet udbygningsmålet for 2030 helt op til 40 gigawatt (GW). Så der vil komme et kolossalt udbud af havvind over de kommende fem-seks år," siger han til Børsen.

Ørsted er Danmarks største investor i Storbritannien, og Henrik Poulsen ser ingen grund til at forvente, at den kommende handelsaftale får negativ effekt på investeringerne.

Ikke for mange handelsændringer

Dog vil direktøren holde øje med, hvad aftalen kommer til at indeholde. Ikke mindst i forhold til ændringer, som kan ende med at ramme Ørsteds underleverandører.

"Det bliver besværligt for os, hvis der kommer betydelige hindringer på køb af komponenter i Europa, og det er klart, at vi har et håb og et ønske om, at der bliver lavet en ordentlig handelsaftale, så vi ikke kommer ind i en masse tekniske handelsændringer eller toldregimer," siger han til Berlingske.

Ørsted har i dag installeret 15 vindparker med en kapacitet på i alt 4,4 GW i Storbritannien. Desuden er energiselskabet på vej med Hornsea 2-projektet på 1,38 GW, som bliver den største havmøllepark i verden.

Storbritannien forlader EU fredag ved midnat.

Ørsted fremlagde torsdag sit seneste årsregnskab, der - ganske som ventet - ikke levede op til forrige års rekord. Ørsted endte med et overskud på 7,291 mia. kr. mod 19,5 mia. kr. i 2018.

 

Henrik Poulsen har forgyldt aktionærerne - men gik ned i løn

Ørsted sætter mål om femdobling af landvind i 2025

Ørsted-chef: Nyt om frasalg i Taiwan kan komme senere i 2020

Ørsted vil have CO2-neutralt klimaaftryk i 2040

Stort fald i Ørsteds overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også