Brand gav strømnedbrud for 20.000 kunder i Kolding

Branden i Trefors transformerstation betød natten til mandag, at 20.000 elkunder og 15.000 fjernvarmekunder måtte gå uden strøm og varme. Branden er klokken 06.00 under kontrol.
Branden er klokken 06.00 under kontrol. | Foto: PR / Trekantsområdet Brandvæsen
Branden er klokken 06.00 under kontrol. | Foto: PR / Trekantsområdet Brandvæsen
AF RITZAU OG VICTOR KRISTENSEN

En brand i en transformatorstation medførte natten til mandag et strømnedbrud i centrum af Kolding.

I alt 20.000 elkunder var påvirket af strømafbrydelsen, som varede fra klokken 00.30 og cirka fire timer frem.

Det meddeler Sydøstjyllands Politi.

Derudover ramte nedbruddet cirka 15.000 fjernvarmekunder, som ifølge politiet vil få "normaliseret" deres forsyning i løbet af formiddagen.

Nedbruddet gjorde, at både gadebelysning og lyskryds var ude af funktion flere steder i Kolding.

Det satte også flere automatiske alarmer i gang.

Kort før klokken 06.00 mandag morgen er der igen styr på branden.

"Branden er fuldt under kontrol, og vi regner med, at det maksimalt tager to timer endnu," siger vicepolitiinspektør Finn Hellesgaard Nielsen.

Umiddelbart har politiet ikke fået meldinger om, at branden har givet anledning til større gener for borgerne i løbet af natten, fortæller vicepolitiinspektøren.

"Det er klart, at tidspunktet vil gøre, at mange slet ikke har bemærket det," siger han.

Vejen Ålegården, som ligger umiddelbart ud til transformatorstationen, er dog lukket et stykke tid endnu, mens slukningsarbejdet pågår.

På Twitter har Trefor bekræftet branden, samt at 20.000 elkunder var uden strøm mellem 00.30 og 04.30 natten til mandag. Leveringen til fjernvarmekunderne vil blive normaliseret op af dagen, melder Trefor.

Der har ikke været nogen meldinger om brandens årsag, men Trekantsområdets Brandvæsen kalder det for en større brand.

Debat: Lad os tale om et problem med lovovertrædere i elmarkedet

Tilsyn sår tvivl om vandtætte skotter i elkoncerner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også