EnergiWatch

Einar Aas kunne have tjent milliarder på kæmpe væddemål

Ifølge den norske Finansavisen kunne den tidligere elspekulant Einar Aas have høstet en gigantisk økonomisk gevinst, hvis ikke han var blevet stoppet.

Den tidligere norske storspekulant på elbørsen i Oslo, Einar Aas, kunne ifølge Finansavisen have tjent 2,7 mia. norske kroner på sit væddemål på forskellen mellem tyske og nordiske elpriser, hvis ikke han var blevet stoppet og porteføljen tvangssolgt i september sidste år. I stedet endte både Aas med et milliardtab, ligesom medlemmer af børsens sikringsfond – bl.a. Fortum, Vattenfall, Statkraft og Ørsted – måtte fylde fondens grundkapital op igen.

Einar Aas satsede voldsomt på, at forskellen mellem de tyske og nordiske elpriser skulle blive mindre på et tidspunkt, hvor differencen var 10-11 euro i tysk favør, skriver Finansavisen ifølge E24.no. I stedet steg forskellen til 15 euro, og Aas' positiion måtte tvangssælges med en difference på 20 euro.

Ny rapport frikender Einar Aas – milliardkollaps skabte ikke prisuro

Var den ikke blevet tvangssolgt, kunne han have stået med en milliardgevinst i dag.

Kontrakterne han spekulerede i var gældende for første kvartal 2019 med sidste handelsdag den 27. december 2018, hvorefter der afregnes dagligt gennem kvartalet. På denne sidste dag var forskellen faldet til 1,68 euro. Havde Aas fortsat været med fra 10-11 euro, da han satsede hele sin butik og mere til, kan fortjenesten opgøres til 2,7 mia. norske kroner, skriver den norske avis.

Nasdaq afviser at have fejlet i Aas' milliardkollaps

Einar Aas og kreditorer indgår gældsaftale

Vattenfall overrasket over milliardtab på elbørs

Einar Aas' frasolgte portefølje er nu millioner værd

Nasdaq-chef i krydsild om nordisk elbørs-kollaps

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere