Ørsted vinder tysk havvindauktion - bliver 552 megawatt rigere

Det danske energiselskab har fredag vundet retten til at opføre to projekter i den tyske del af Nordsøen.
Foto: Mathias Ørsborg Johansen
Foto: Mathias Ørsborg Johansen

Ørsted har fredag vundet to havvindauktioner, som giver energiselskabet lov til at opføre endnu mere havvind i den tyske del af Nordsøen.

I en fondsbørsmeddelelse fredag skriver Ørsted, at de tyske tilsynsmyndigheder har tildelt det danske selskab retten til at opføre yderligere 551,75 megawatt (MW).

Ørsted vandt med følgende projekt:

  • Borkum Riffgrund West 1 med en kapacitet på 420 MW til EUR 0 pr. MWh.
  • Gode Wind 4 med en kapacitet på 131,75 MW til EUR 98,30 pr. MWh.

Det er den anden tyske havvindauktion, som Ørsted går hjem fra med smil på læben.

I april måned sidste år vandt koncernen rettighederne til tre projekter på en samlet kapacitet af 590 MW.

"Vi er meget glade for at have vundet disse nye projekter, som giver en betydelig kapacitetsforøgelse i vores eksisterende tyske portefølje og vil skabe værdi for vores investorer. Det er endnu et vigtigt skridt på vejen mod at nå vores ambition om 11-12 GW installeret havvindkapacitet på verdensplan i 2025," udtaler Martin Neubert, koncerndirektør og adm. direktør for Wind Power hos Ørsted, i meddelelsen.

I alt har Ørsted installeret ca. 4,4 GW havvindkapacitet i Tyskland, Storbritannien og Danmark og har yderligere 4,5 GW under opførelse, fremgår det.

Ørsted vil investere flere penge i taiwansk havvindmølleprojekt

Ørsted: Håber på jackpot i havvind

Ørsted opjusterer forventningerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også