Aalborg Kommune vil overvåge fjernevarmeudslip fra luften

Kommunen mener at kunne spare store summer på utætte fjernvarmerør, og det sparepotentiale skal en drone være med til at forløse.
AF: DR NORDJYLLAND

Spild af vand er dyrt, og derfor udvider Aalborg Kommune nu jagten på utætheder i fjernvarmenettet.

Og jagten sættes ind fra himlen.

En flyvende drone skal registrere udslip af varmt vand fra utætte rør. Efter planen skal flyvningerne begynde i uge 6 om natten.

Målet er at finde utætheder på fjernvarmenettet, selvom vandtabet er blevet mindre sammenlignet med samme tid sidste år, fortæller Jesper Møller, forsyningschef i Aalborg Energi.

"Der er stadig rigtig meget at spare, fordi vi mister tusindvis af liter vand, og derfor er vi nødt til at sætte ekstraordinært ind. Og vi kan se fra de andre store byer, der også har investeret i den her teknologi, at det virker rigtig godt," siger han til DR Nordjylland.

Aalborg Kommune tilsætter hvert år flere millioner liter vand til fjernvarmesystemet, fordi systemet er utæt.

200.000 liter olie sluppet ud i havnen i Aabenraa Zuckerberg vil forbinde milliarder med soldrevne droner Maersk uddanner dronepiloter til vedligeholdelse Siemens hyrer droner til vindmølletjek 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også