Porsche sætter tal på ambitionen for luksus-elbil

Når den tyske bilproducent i 2019 lancerer sin nye elbil forventes et salg på omkring to tredjedele af Porsches urklassiske 911'er. Der er dog langt op til Tesla.
Foto: Porsche PRESSE
Foto: Porsche PRESSE

Om godt to år regner Porsche med at have sin Mission E på gaden. Den tyske satsning på elbilmarkedet blev allerede præsenteret for godt et år siden, og med svarende til 600 hestekræfter, en acceleration fra 0-100 på 3,5 sekunder og en umiskendelig lighed med Porsche-ikonet 911, går luksusbilproducenten naturligt efter det samme segment som Tesla siden 2013 har solgt sin Model S til.

Imidlertid er tyskernes forventning til det indledende salg noget mere beskedent end de altid optimistiske salgsfolk hos Tesla.

"Vi har kalkuleret med et salg i en størrelsesorden omkring 20.000 eksemplarer af Mission E," siger adm. direktør for Porsche, Oliver Blume, til det tyske magasin Automobilwoche.

Sammenlignet med den traditionelle 911'er er det en anseelig begyndelse. Sidste år solgte Porsche således godt 31.000 eksemplarer af sin urklassiker på verdensplan, skriver det tyske magasin.

Men antallet blegner dog noget sammenholdt med Teslas forventning til salget af Model 3. Det har amerikanernes topchef Elon Musk vurderet til at være på 90.000 eksemplarer i 2019 – om end han i samme ombæring udtrykte frygt for, om det nu var for konservativt udlagt.

Porsche sender ikon på banen mod Tesla

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også