Sydbank: Rockwools strategi har løftet indtjeningen mere end ventet

Rockwools strategi viser sig at slå igennem hurtigere end forventet, vurderer bank.
AF RITZAU FINANS

Den transformationsstrategi, som Jens Birgersson lagde for Rockwool, efter at han satte sig i stolen som topchef for stenuldsproducenten sidste år, har allerede båret frugt. Det er senest illustreret ved det regnskab for tredje kvartal, som Rockwool fremlagde torsdag morgen.

Faktisk har programmet løftet indtjeningen mere end ventet, påpeger Søren Løntoft Hansen, der er analytiker i Sydbank. Og han mener derfor, at Rockwool kommer til at levere en EBIT-margin over de udmeldte forventninger.

"Vi hæfter os ved, at Rockwools transformationsprogram bidrager med 12 mio. euro i kvartalet, hvilket er noget mere end ventet," skriver Søren Løntoft Hansen i et notat oven på torsdagens regnskab, som især på driften overraskede positivt.

Hertil kommer et positivt bidrag fra programmet fra en forbedret produktionsøkonomi i Nordamerika. Rockwool har tidligere indikeret en positiv effekt fra transformationsplanen på 40 mio. euro i 2016, inklusive en effekt på 5 mio. euro i fjerde kvartal 2015.

"Med et bidrag på 36 mio. euro fra transformationsplanen allerede forventer vi, at Rockwool vil overgå tidligere indikationer, og vi anser derfor helårsprognosen om en EBIT-margin på cirka 10 pct. som minimumsforventninger," pointerer Søren Løntoft Hansen.

Sydbank-analytikeren ser derfor større sandsynlighed for en EBIT-margin på 11 pct. end en EBIT-margin på 10 pct. for helåret.

"Selv om Rockwool efter vores vurdering vil stå over for stigende inputomkostninger i 2017, vil fortsatte effekter af transformationsplanen og moderate prisstigninger på selskabets produkter bidrage til at forbedre lønsomheden," vurderer Sydbank-analytikeren.

Også den administrerende direktør for Rockwool selv ser strategien som så fremskreden, at han begynder at se frem til næste fase.

"Forudsat at vi leverer endnu en god bundlinjeeffekt fra programmet, vil jeg afrunde programmet, og idet vi kommer ind i det nye år i højere grad fokusere på toplinjen, fordi vi så har den underliggende profitabilitet," siger Jens Birgersson til Ritzau Finans.

Han fremhæver dog, at forventningerne til næste del af strategien ikke bør skrues for højt op.

"Vi vil ikke revolutionerne strategien dramatisk. Vi vil fokusere mere på digitalisering og på at vækste forretningen," påpeger Jens Birgersson.

Første delmål med effektiviseringsprogrammet har været at stramme organisationen op for netop at øge overskuddet. Anden del af Rockwools plan har været at skabe et mere manøvredygtigt, fleksibelt, kosteffektivt og profitabelt selskab.

Sydbank: Rockwool-salg til den svage side 

Trump kan vise sig som en gevinst for Rockwool 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også