Sydbank: Rockwool-salg til den svage side

Men samlet set er der tale om et godkendt regnskab fra den danske isoleringsvirksomhed, mener Sydbank-analytiker.

Rockwools omsætning skuffer en smule i tredje kvartal, hvis man spørger Sydbanks analytiker Søren Løntoft Hansen.

"Salgsmæssigt er kvartalet lidt til den svage side - og her er det især Isoleringsdivisionen, der har en flad udvikling i kvartalet i lokal valuta," siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

"Derimod ser vi, at Systems udvikler sig bedre end ventet. Samlet vil jeg dog sige, at regnskabet er godkendt," siger analytikeren.

Ser man på de markeder, hvor Rockwool er, er det Østeuropa og især Rusland, der trækker ned. Af regnskabet fremgår det da også, at Rusland kom ud af de første ni måneder af 2016 med et lavere driftsresultat end sidste år, skriver Rockwool.

Omsætningen voksede samlet med 2,3 pct. i lokal valuta for de første ni måneder af 2016. Ser man isoleret på tredje kvartal, gik væksten en smule ned i gear og lå på 1,6 pct.

På bundlinjen triller Rockwool et overskud efter skat på 49,3 mio. euro hjem mod 19 mio. euro i tredje kvartal sidste år.

"Transformationsprogrammet, der blev skudt i gang sidste år, er gået hurtigere og kan ses mere, end jeg forventede. Alligevel fastholder man forventningerne til hele året - og det fordi, man stadig mangler at dække omkostningerne på alle de 10 mio. euro til programmet ind," vurderer Søren Løntoft Hansen.

"Det er helt klart noget, vi også vil få at se i fjerde kvartal," lyder det fra Sydbank-analytikeren.

Bedring i byggesektoren

Søren Løntoft Hansen er spændt på at se, hvordan Rockwool klarer sig fremadrettet. Umiddelbart ser det ud til, at byggesektoren er i bedring - ikke bare herhjemme med også i resten af Skandinavien og på markeder som Tyskland og Frankrig.

"Det bliver spændende at følge, om bedringen i byggesektoren rammer Rockwool. Jeg tror, vi kommer til at se en positiv effekt i 2017. Om det så er nok til at tage effekten af, at koksprisen er steget voldsomt de seneste måneder, bliver spændende at følge," siger analytikeren.

Ingen Trump-effekt

At USA nu ser frem mod, at republikaneren Donald Trump flytter ind i Det Hvide Hus, vil ikke umiddelbart kunne mærkes på salget her, vurderer Søren Løntoft Hansen.

"Amerikanerne har allerede fået øjnene op for, hvad stenuldsisolering kan. Derovre bygger man mere i træ end i sten, og man har fundet ud af, at stenuld virker brandhæmmende. Så der er fremgang for den slags producenter af isolering - og også Rockwool - allerede her. Og jeg tror ikke, at hverken en Trump eller en Clinton ville rykke ved det," siger analytikeren.

Trump kan vise sig som en gevinst for Rockwool

Rockwool leverer stabilt kvartal

Grøn begejstring i energien: Klimaaftale træder i kraft i dag

Rockwool nærer urokkelig tro til Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også