Dong vil købe "dypkoger" på 80 MW

En 80 MW elpatron skal ifølge Dong installeres på Svanemølleværket og skaffe grøn varme til københavnerne.
Foto: Christian Dalager, Flickr
Foto: Christian Dalager, Flickr
JENS NIELSEN

Ekstra varme i spidsbelastningsperioder skal fra næste år komme fra en kraftig dypkoger – en såkaldt elpatron, som Dong ønsker at installere på Svanemølleværket. Det skriver Ingeniøren.

Dong skal af med ca. 70 mio.kr. til elpatronen, hvis ellers Københavns Kommune siger OK til planerne. Selskabet har allerede erfaringer fra Studstrupværket, hvor en lignende patron på 80 MW er i drift under ejerskab af AffaldVarmeAarhus, der aftager varmen.

"Vi kommer ikke til at tjene særlig meget på elpatronen på Svanemølleværket. For når man kun laver varme, så er der ikke nogen afgifts- og kraftvarmefordel. Den bedste forretning får man, når elproducenten kan bruge elpatronerne til regulering, og varmeselskabet har brug for spids- og reservelastkapacitet," siger direktør i kraftværksdivisionen hos Dong Energy Anders Christian Nordstrøm til Ingeniøren.

Adspurgt om hvorfor man ikke anskaffer varmepumper i stedet for patroner, siger divisionsdirektøren, at de to teknologier giver forskellige former for fleksibilitet, og at der ikke er nogen god varmekilde til rådighed for en varmepumpe på Svanemølleværket. Desuden er der prisen: Målt pr. MW koster en varmepumpe fire til seks gange så meget som en elpatroner, oplyser Dong til Ingeniøren.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også