Analytiker: Fremtid med lav vækst kan presse Novozymes-aktien

Et sløvt regnskab har sendt Novozymes-aktien mod bunden, og analytiker hos Nordnet stiller spørgsmåltegn ved, hvor tolerant aktien er overfor lavvækst.
Foto: Novozymes/ PR
Foto: Novozymes/ PR
Ritzau Finans

Novozymes leverede onsdag morgen et skuffende regnskab, der sendte aktien ned med 9 pct. fra start. Enzymkoncernens aktie er til den dyre side, og derfor er faldet ikke en procent for meget.

Det vurderer Per Hansen, som er investeringsøkonom fra Nordnet.

"Selv om Novozymes forbliver investorernes aktiedarling oven på dagens skuffende regnskabstal, så giver den nuværende prisfastsættelse anledning til nogle spørgsmål, da den ikke er tolerant over for lavvækst," siger Per Hansen til Ritzau Finans.

I regnskabet for andet kvartal var der en mindre tilbagegang i salget for selskabet, der blandt andet laverer enzymer til vaskemidler og landbruget.

Omsætningen faldt med 20 mio. kr. til 3449 mio. kr., og det kom bag på analytikerne, der havde regnet med et salg på 3540 mio. kr.

Kan lave en Novo Nordisk

Novozymes' vækstmæssige udvikling har været moderat over en periode. Hvad der før hed en organisk vækst på omkring 7-9 pct. hedder nu 3-4 pct.

Væksten i omsætningen er faldet, og derfor skal investorerne ifølge Per Hansen nu spørge sig selv, om de er på vej ind i periode, hvor de mere varigt skal vænne sig til en langsommere indtjeningsvækst fra Novozymes, end de har været vant til.

Hvis det er tilfældet, så skal investorerne forberede sig på at have færre Novozymes-aktier i deres portefølje og indse, at prisfastsættelsen kan være et større risikomoment. En langsomme vækst kan nemlig betyde, at aktien er for dyr, vurderer Per Hansen.

"Novozymes har jo klaret sig fænomenalt gennem årene, og derfor er prisfastsættelsen relativt høj. Investorerne tror på, at selskabet vil være i stand til i en længere periode at vokse med relativt høje procentuelle vækstrater," siger Per Hansen.

Han drager paralleller til Novo Nordisk, der de seneste dage har haft det svært på børsen, efter at medicinalselskabet i sidste uge fortalte, at der kan komme pres på medicinpriserne i USA næste år.

"Investorerne skal spørge sig selv, om vi kommer til at opleve den samme udvikling som Novo Nordisk, hvor der efter en førstedags afklapsning på 10 pct. fulgte andendagstømmermænd på mere end 3 pct."

Novozymes skærer i udvikling af vidunderenzymer

Novozymes: Vi taber ikke markedsandele på bioethanol

Sydbank: Svagere regnskab fra Novozymes end forventet

Bioenergien halter fortsat i Novozymes

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også