Sydbank: Svagere regnskab fra Novozymes end forventet

Regnskabet fra Novozymes er dårligere end, hvad Sydbank havde forventet. Det har fået aktien til at falde voldsomt.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO
Ritzau Finans

Overordnet set var Novozymes' regnskab for første halvår på linje med forventningerne - dog med nogle få negative overraskelser i de forskellige divisioner.

Særligt landbrugsdivisionen har ikke det væksttempo som ventet. Sådan lyder analysen fra Sydbank.

"Det skyldes, at der har været nogle udfordringer i USA, hvor blandt andet sojabønneproducenterne har været noget tilbageholdende med at købe Novozymes produkter, og det koster på væksten," siger senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til Ritzau Finans.

Det nedsatte væksttempo er også den primære årsag til, at Novozymes er nødt til at tage deres organiske vækstforventninger en smule ned, forklarer han.

Bioenergidivisionen skuffer også en smule, fordi den er præget af meget hård konkurrence, og det taber Novozymes forretning på.

"Der er ekstremt hård priskonkurrence i det amerikanske marked for enzymer til enthanolproduktion, og det gør ondt på Novozymes i øjeblikket," siger analytikeren.

Med et regnskab, der er svagere end forventet i nogle divisioner, forventer Morten Imsgard, at kursen på Novozymes-aktien vil falde med et par pct.

Aktien styrtdykker

Investorerne er ikke tilfredse med det, som enzymgiganten Novozymes leverede i andet kvartal i år. Og da fondsbørsen åbnede onsdag morgen blev åbningsauktionen udvidet på grund af stort kursfald.

Efter 10 minutters handel faldt aktien med 9 pct. svarende til 28,80 kr. til en kurs på 296,40 kr

Bioenergien halter fortsat i Novozymes

Fremgang i både top og bund i vente hos Novozymes

Novozymes skal levere ingredienser til Dongs affaldssuppe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også